Mentalisering | Hvad er mentalisering og hvorfor er det vigtigt?

Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt? Denne artikel er for dig, som arbejder med børn og unge med autisme og ADHD. Bliv klogere på begrebet mentalisering og få gode og konkrete råd til at arbejde mentaliseringsbaseret.

Hvad er mentalisering?

Mentalisering handler om at kunne forstå egne og andres mentale tilstande. Det indebærer, at man er i stand til at reflektere over hvilke tanker, følelser, mål og behov, der ligger til grund for en bestemt adfærd. Desuden indbefatter det at kunne se selv udefra og have blik for, hvordan andre ser på én.

Når vi mentaliserer, er der altså tale om, at vi ser bag om adfærd for at forstå de mentale tilstande og følelser, der driver adfærden. For der er altid en grund til, at vi handler, som vi gør. Også, når adfærden er uhensigtsmæssig.

Se også: Kursus i mentalisering

Hvorfor er mentalisering vigtigt?

Misforståelser og konflikter, i både mindre og større forstand, er en uundgåelig del af livet. At udrede en misforståelse eller løse en konflikt forudsætter evnen til mentalisering. Her spørger vi nemlig os selv: Hvad skete der i mit sind, og hvad skete der ovre i den andens sind, som jeg misforstod?

Mentalisering er således en forudsætning for såvel konfliktløsning som relationskompetence. Jo bedre du er til at mentalisere, desto bedre er du til at regulere dine følelser – og desto bedre er du til at løse problemer og indgå i sunde og vedvarende relationer til andre mennesker.

Hvordan udvikles mentalisering?

Evnen til mentalisering udvikler vi fra barns ben i en tryg tilknytning til vores primære omsorgspersoner. Det sker primært gennem spejling. Omvendt betyder det, at børn der har oplevet svigt og traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, som regel er udfordrede på deres mentaliseringsevne. Nedsat mentalisering ses desuden også hos børn og unge med en udviklingsforstyrrelse, fx autisme og ADHD.

 

Mentalisering avler mentalisering.

 

Disse børn har i højere grad end andre brug for at blive mødt mentaliserende. For mentalisering kan udvikles gennem hele livet, også selvom vi skulle være genetisk og miljømæssigt udfordret. Jo mere mentaliserende vi møder børnene/de unge, desto mere stimuleres deres mentaliseringsevner. Kort fortalt: mentalisering avler mentalisering.

Derfor er det vigtigt, at vi som fagprofessionelle er i stand til at se bag om adfærden – også og vel nok især, når der er tale om en udfordrende og uhensigtsmæssig adfærd.

Mentaliseringssvigt

Mentaliseringssvigt er, når vi mister fokus på de mentale tilstande, der ligger bag adfærden hos os selv og andre. Det kan optræde i forskellige variationer. Vi kan både miste blikket for andres mentale tilstande, vi kan miste blikket for vores egen mentale tilstand, og vi kan miste blikket for begge dele på én gang.

 

Når følelsesintensiteten går op, går mentaliseringsevnen ned.

 

Alle mennesker oplever mentaliseringssvigt. Som fagpersoner er det vigtigt, at vi bliver dygtige til at identificere, hvornår vi selv oplever mentaliseringssvigt. På den måde kan det opløses hurtigt og ikke få lov til at fylde for meget. For under et mentaliseringssvigt kan vi få sagt og gjort nogle uhensigtsmæssige ting.

Et godt pejlemærke er, at jo flere følelser, der er i spil – desto større er risikoen for mentaliseringssvigt. Altså, når følelsesintensiteten går op, går mentaliseringsevnen ned.

Pseudomentalisering

Udover mentaliseringssvigt er det også vigtigt at kende til og være opmærksom på pseudomentalisering. Denne mentaliseringsform kan være svær at skelne fra mentalisering, fordi pseudomentaliseringen indebærer en tilsyneladende mentalisering.

I pseudomentalisering udviser man en vished om, hvad der foregår i andres sind, uden nysgerrighed efter om ens tolkning er rigtig. Når vi pseudomentaliserer, tror vi tit, vi mentaliserer. Men i virkeligheden negligerer vi det faktum, at mentale tilstande er uigennemsigtige.

 

Når vi pseudomentaliserer, tror vi tit, vi mentaliserer.

 

Ofte vil man bruge ord som ”altid”, ”bare” og ”aldrig” eller efterfølge en tilsyneladende mentaliserende sætning med et ”men…” Der vil være en tendens til at beskrive folk i fastlåste termer (ligeglad, manipulerende, hysterisk, doven…) eller at udøve ”tankelæsning”, hvor man udtrykker forvisning om andres tanker eller motiver.

Når man pseudomentaliserer, er man altså blind for hensigten, der ligger bag adfærden. Man giver slip på nysgerrigheden og glemmer, at man aldrig med sikkerhed kan vide, hvad en anden person føler og tænker.

Se også: Forældrekursus i mentalisering

Mentaliseringsbaseret pædagogik

Mentalisering er et vigtigt pædagogisk redskab i mødet med udfordrede og udsatte børn og unge.

Det mentaliseringsbaserede arbejde foregår såvel indadtil som udadtil. Det handler nemlig både om, at vi kontinuerligt reflekterer over vores eget mentaliserende samspil med børnene/de unge – ligeså vel som det handler om at understøtte mentaliseringsevnen hos barnet/den unge.

I det følgende giver vi gode råd til, hvordan du kan arbejde mentaliseringsbaseret i din pædagogiske praksis både indadtil (med din egen professionelle mentalisering) og udadtil (med at understøtte barnets/den unges mentalisering).

Mentalisering indadtil – 5 gode råd

1. Vær bevidst om dine egne triggere. Hvad trigger mentaliseringssvigt hos dig? Det kan være, når du bliver talt grimt til, når du bliver løjet for, når du mærker gentagne afvisninger, når du ikke har spist morgenmad, når du har fået for lidt søvn osv.

2. Udform mentaliseringsstrategier. Når først du har lært dine egne triggere at kende, prøv da at overveje, hvilke strategier du kan tage i brug i situationer, hvor din mentaliseringsevne er udfordret. Eksempler på strategier kunne være at tælle til ti, at trække vejret dybt, at foretage et voksenskift, at sige en bestemt sætning til sig selv (”se bag om adfærd”, ”det er ikke personligt”, ”mentalisér” osv.)

3. Hav blik for pseudomentalisering. Hvornår udviser du skråsikre forestillinger om, hvad der foregår i den andens sind? Det kan være i form af udtalelser som: ”jeg ved, han manipulerer”, ”hun forsøger at styre os”, ”han provokerer altid” osv.

4. Vær nysgerrig på andres sind. Mentale tilstande er ugennemsigtige, og du kan derfor aldrig vide dig sikker på andres mentale tilstande. Stil jævnligt dig selv spørgsmålet: ’gad vide, hvad der er på spil’ for det barn / den ung / den forælder osv.

5. Husk, hypoteser må ikke blive sandheder. Det vil sige, vær ydmyg og analyserende i forhold til dine egneantagelser og hypoteser. Spørg eventuelt en kollega til råds for at nuancere dine egne antagelser.

Mentalisering udadtil – 5 gode råd

1. Husk på, at mentalisering avler mentalisering. Evnen til at mentalisere udvikles i samspil med andre og kan læres livet igennem. Det læres udefra og ind. Det vil sige, at børn og unge der er udfordrede på deres mentaliseringsevne, lærer det primært ved at blive mødt mentaliserende.

2. Hjælp barnet/den unge med at sætte ord på følelser. Stil spørgsmål og kom med forslag, der kan hjælpe barnet/den unge med at italesætte, hvad han/hun tænker og føler. Herved understøttes evnen til at identificere følelser, forstå sig selv og mærke efter, hvad der sker inden i.

3. Brug eksternaliserende samtaler. Når en følelse bliver eksternaliseret, fjernes lighedstegnet mellem barnet/den unge og følelsen – i stedet får følelsen sin egen ’personlighed’. Herved kan du som fagperson sætte dig på samme side af bordet som barnet/den unge, og I kan forholde jer til og tale om følelsen sammen.
4. Brug læsning til at understøtte mentaliseringsevnen. Det at læse bøger eller tegneserier med temaer, der vedrører barnets/den unges erfaringsområde, kan være med til at sætte ord på følelser. Valg af bøger/tegneserier skal naturligvis tilpasses alder og udviklingsniveau.
5. Brug konflikter konstruktivt. Konflikt og mentaliseringssvigt er ofte forbundne. Brug derfor tiden efter en konflikt på at træne barnets/den unges mentaliseringsevne. Tal fx med ham/hende om: Hvad foregik der inden i dig? Hvad tror du, den anden tænkte, følte, oplevede? Brug evt. et visuelt redskab såsom tegneseriesamtalen.

 

Postkort om mentalisering

Hent Kursuscenter Sputniks fire postkort om mentalisering, som du kan anvende i arbejdet med børn og unge med særlige behov, fx autisme og/eller ADHD.

• Hvorfor er mentalisering vigtigt? Klik her >>>
• Husker du at se bagom adfærden? Klik her >>>
• Hvad fordrer mentalisering? Klik her >>>
• Hvad trigger mentaliseringssvigt? Klik her >>>