Konflikthåndtering for børn og unge med ADHD

Artiklen her henvender sig til dig, som er pædagog, lærer eller fagperson og arbejder med børn og unge med ADHD, herunder konflikthåndtering. Den giver dig indsigt i, hvorfor og hvornår konflikter opstår, og giver dig pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering.​

DEL 1: Forstå konflikthåndtering – Hvorfor og hvornår opstår konflikterne?

Konflikter er et udtryk for vanskeligheder

Et særligt kendetegn for børn og unge med ADHD er, at de har svært ved at konsekvensberegne. Det vil sige, de har svært ved at forudsige konsekvenserne af deres egen adfærd – både hvordan den påvirker dem selv og hvordan den påvirker andre.

Herudover mangler de sprog for det, som de synes er svært. Det får betydning for konflikthåndteringen.

Frustrationer, vrede og konflikter hos børn og unge med ADHD ikke er et udtryk for dårlige intentioner. Det er et udtryk for vanskeligheder. Husk på i din konflikthåndtering, at der ikke er nogen børn, som ønsker at være i konflikt.

Konflikthåndtering i kravsituationer

Børn og unge med ADHD oplever verden på en måde, der gør det svært for dem at tolke og forstå deres omgivelser. Det kan naturligvis give anledning til misforståelser og konflikter, særligt når børnene bliver mødt med krav fra voksne om, at de skal se tingene, som vi andre gør det.

Typisk opstår konflikter hos børn og unge med ADHD i forbindelse med kravsituationer. Altså, når en voksen stiller krav, som barnet/den unge ikke kan honorere.

Børn med ADHD har ikke nødvendigvis sproget til at komme ud af sådanne kravsituationer på en hensigtsmæssig måde. Det er heller ikke altid, at de voksne i deres konflikthåndtering er opmærksomme på de signaler, som barnet sender.

At se bag om adfærden

Børn og unge med ADHD kan virke provokerende, når de får det svært. En elev der pludselig smider med en stol, som i eksemplet foroven, kan synes konfliktoptrappende for den voksne.

Men som fagperson er man nødt til at se bag om adfærden for at kunne udvikle den nødvendige konflikthåndtering. Hvad er adfærden et udtryk for? Hvad kræver det af min konflikthåndtering?

I virkeligheden er adfærden måske et udtryk for, at man har bragt eleven i en svær situation, som han har brug for at komme ud af. Her er det altafgørende, at vi som fagpersoner hjælper eleven med at udvikle strategier, som han kan støtte sig til i svære situationer.

DEL 2: Forebyggelse – 2 redskaber til at forebygge konflikter

1. Giv eleven nogle ’bagdøre’

Bagdøre er et pædagogisk redskab til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering. Det handler om at udvikle nogle strategier – nogle udveje – som eleven kan bruge, når en situation bliver svær, og han har brug for at komme ud af den.

Det er vigtigt, at eleven selv er med til at bestemme, hvad der fungerer for ham. Det kan være, han har brug for at gå en tur, lytte til musik eller lege med en bold.

Med bagdøre hjælper man eleven til at finde nogle copingstrategier, som han kan bruge i svære situationer. Samtidig giver man eleven mulighed for at tage en ’time-out’, når han har brug for det, for så senere at træde ind i situationen igen, når han er klar.

På den måde giver man også eleven medansvar for at forebygge og håndtere konflikter.

2. Inddrag eleven i udarbejdelse af strategierne

Det modsatte af elevinddragelse er voksenbestemmelser. Det er dér, hvor de voksne holder talrige møder om konflikthåndtering, og så går man ind til eleven næste dag og siger ’nu skal du høre; sådan her bliver det fremover…’

Det er meget få elever, som føjer den slags pædagogiske bestemmelser, som de ikke selv har en andel i.

Et eksempel på en elevinddragende strategi ift. konflikthåndtering kunne være, at man lader eleven – med pædagogisk støtte fra en voksen – indkalde lærerne til en udviklingssamtale.

Det er eleven og den voksne, som laver dagsordenen, indkalder til et møde, og fortæller lærerne om, hvad eleven har brug for, for at det er fedt for ham at gå i skole.

• Se også: Konflikttrappen – et pædagogisk redskab til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering​

DEL 3: Konflikthåndtering i praksis – 5 redskaber til konflikthåndtering

1. Hav øje for voksenskift

Tit ønsker vi som fagpersoner at løse en konfliktsituation lige nu og her. Men en kernesætning i konflikthåndtering er, at man ikke kan løse konflikten på konfliktens niveau.

Ofte kan det være en god ide at lave et hurtigt voksenskift i sin konflikthåndtering. En konflikt kan nemlig få karakter af en privat sag – også for en fagperson – hvor det handler om at få ret eller få sine bestemmelser igennem.

Det hænger sammen med fagpersoners forfængelighed; hvis man er hammerdygtig, så vil man også gerne vise, at ens konflikthåndtering slår til og at man kan løse konflikten selv.

Men det kan give bagslag at insistere på at følge konflikthåndteringen til dørs. For man mister på et tidspunkt kontrollen og det pædagogiske overskud, der skal til i konflikthåndtering, når man står i en voldsom konfliktsituation.

Derfor er voksenskift et centralt redskab i konflikthåndtering af elever med ADHD.

2. Lad dig grænseoverskride

I konflikthåndteringen bliver vi nødt til at lade os grænseoverskride på normale værdier. For eksempel i en situation, hvor det rigtigt brænder på, og man står med et barn, der smadrer et møbel, eller taler voldsomt og grimt.

Der skal man forsøge at rumme det i situationen og tænke: ’det er hans udtryk for vrede lige nu. Jeg vil hellere have, han siger de ting, end at han lader det fysisk gå ud over mig eller en anden elev’.

Vi skal i konflikthåndteringen lade os grænseoverskride med et pædagogisk formål; for at undgå at konflikten eskalerer, og vi havner et sted, hvor vi skal lave en magtanvendelse.

Se også: Grundkursus i ADHD og AKT for lærere, pædagoger, vejledere m.m.

Dagen derpå skal vi samle op og tale med eleven om: hvad gør du i de situationer, hvor det bliver så svært. Du skal også vide, at her på skolen forsøger vi at tale ordentligt til hinanden, og vi vil ikke have trusler.

​Det kan man ikke lære eleven i selve konfliktsituationen, hvor følelserne får frit løb. Konflikthåndteringen fortsætter med andre ord dagen efter.

3. Få de andre væk

Når man står med en elev i konflikt, og den begynder at blive voldsom, er en del af konflikthåndteringen at få de andre elever væk. Dels fordi det er hårdt at være eksponeret, når man har det så dårligt, som man har i en voldsom konflikt. Dels for at undgå affektsmitte.

På samme måde kan én voksen ’tilskuer’ være med til at presse enhver dygtig lærer eller pædagog i sin konflikthåndtering. Derfor er det vigtigt, at øvrige voksne der måtte være til stede omkring konflikten enten trækker sig eller siger: ’jeg er her, for at støtte dig. Du siger bare til, så er jeg klar’.

Derudover er det godt at have en accept og en tillid kollegerne imellem, hvor det er okay, at en kollega kommer ind udefra og siger: ’Kom, nu skal du ud af denne her konflikt. Du skal have en pause.’

Det er ikke et nederlag at overlade konflikthåndteringen til en kollega. Tværtimod kan det være en nødvendighed med et voksenskifte for en professionel konflikthåndtering.

4. Tilpas kropssprog og stemmeføring

Kropssprog og stemmeføring er et betydningsfuldt redskab til konflikthåndtering. Her handler det om hverken at være for apatisk (kan virke provokerende) eller for udtryksfuld (kan virke truende). Arbejd med en nedtonet og rolig krop og stemme i din konflikthåndtering.

5. Brug anvisende kommunikation

Ud over kropssprog har det betydning, hvad man som fagperson siger i konflikthåndteringen.

Her er det vigtigt, at man hele tiden anviser udveje/muligheder gennem sproget. Man skal tale om, hvad eleven godt må i stedet for, hvad eleven ikke må. For eksempel ved at sige: ’du må gerne gå ud på gangen’, ’du må gerne få noget tid for dig selv’ osv.

Børn reagerer negativt på skæld ud og formaninger. Det betyder ikke, at vi som fagpersoner ikke skal være bestemte i vores konflikthåndtering. Men det er vigtigt, at vi på samme tid forsøger at være rolige og forstående, når vi laver konflikthåndtering med børn og unge.

Husk, at man af og til kan nedtrappe en konflikt ved at forlade konflikten for en stund; undgå at give den så meget opmærksomhed, lad eleven være alene, lad ham være sur og vred.

Konflikthåndteringen kan altså nogle gange være at lade barnet være alene, og vende tilbage med jævne mellemrum og spørge: ’er du klar til at tale sammen nu?’ eller ’hvad kan hjælpe dig bedst lige nu?’.

Andre artikler som kunne have din interesse:

Værd at vide om ADHD blandt børn og unge

Guide til specialundervisning

Vil du vide mere om ADHD og konflikthåndtering?

Se vores grundkursus i ADHD og AKT-metoder eller bestil et oplæg om konflikthåndtering til din afdeling​

• ​Tre myter om ADHD (film)
• ADHD-kursus for forældre​​