Low Arousal

Effektive metoder til konflikthåndtering i en pædagogisk kontekst

Af pædagogisk konsulent Marianne Nilsson og leder Lene Holst Holmgård, Kursuscenter Sputnik.

Når følelsesintensiteten går op, går mentaliseringsevnen ned. Det betyder, at børn og unge i høj arousal kan have svært ved at regulere egne følelser og adfærd, og det skal vi som pædagogisk personale hjælpe dem til.

Hvis vi skælder ud på et barn i høj arousal, vil arousalniveauet stige hos barnet, og konflikten kan risikere at eskalere. Hvis vi i stedet møder barnet i low arousal med rolig stemme og roligt kropssprog, kan vi smitte barnet med vores ro. Affektsmitte kan på den måde virke både konfliktoptrappende og konfliktnedtrappende

Det er naturligvis ikke så nemt, som det er skrevet her, men den voksnes eget udtryk og mentalisering har stor betydning for, hvordan vi hjælper barnet eller den unge ud af en affektsituation. Vi kan godt ramme ind, guide og samle op uden at skælde ud i situationen.

Vi skal i denne artikel se nærmere på, hvordan vi som pædagogisk personale kan arbejde med redskaber fra Low Arousal, men først et par definitioner:

Hvad er Low Arousal? 

Low Arousal er en tilgang, der sigter mod at reducere arousal-niveauet i en given situation. Arousal refererer til den fysiske og følelsesmæssige spænding eller ophidselse, der kan opstå i konfliktsituationer. Ved at skabe et miljø med low arousal kan man hjælpe med at forebygge eskalering af konflikter og fremme en mere positiv og beroligende atmosfære. Målet med Low Arousal er ikke at undertrykke følelser eller undgå konflikter, men derimod at lære at håndtere dem på en mere konstruktiv måde.

Hvad er high arousal?

Alle mennesker er i low arousal og high arousal i løbet af en dag. Vi er i high arousal, når vi dyrker sport, holder fest eller har meget energi. High arousal er ofte forbundet med et højt adrenalinniveau. High arousal er ikke farligt eller uhensigtsmæssigt. Det bliver først en udfordring, når det er svært for et barn at regulere og berolige sig selv. De fleste yngre børn, herunder også børn med ADHD, har brug for at blive bragt i high arousal inden for en ramme flere gange i løbet af en skoledag (fx bevægelse i undervisningen, brainbreaks). Nogle børn kan selv regulere tilbage til low arousal og sætte sig på stolen igen, mens andre har brug for støtte til at vende tilbage til low arousal. Det er vores opgave som pædagogisk personale at give den støtte, frem for at skælde ud.

Low Arousal teori

Teorien om Low Arousal er blevet udviklet af den engelske psykolog Andrew A. McDonnell og forbindes også ofte med den australske professor Ross Greene, som kendes for sætningen ”Børn gør det godt, hvis de kan.”. På dansk jord er teorien særligt blevet fremført af psykolog Bo Hejlskov Elvén. Hos Elvén er Low Arousal oversat til Rogivende Pædagogik.

De senere år er der videreudviklet en Low Arousal 2-teori, kaldet LA2. LA2 beskæftiger sig med Low Arousal i et recoveryorienteret perspektiv og er indledningsvist især afprøvet på bosteder for voksne udviklingshæmmede, men møder større og større udbredelse.

”Low arousal bygger på en forståelse af målgruppen karakteriseret ved, at der er en stærk sammenhæng mellem borgerens arousal og den udadreagerende adfærd. Udfordrende adfærd opstår, når en borger kommer i situationer, der er så udfordrende, at det skaber høj arousal, og derfor reagerer borgeren stærkt på stimuli. Den udfordrende adfærd er den strategi, borgeren har til rådighed til at mestre angst og stress som følge af nedsat psykisk funktionsevne.”
McDonnell om Low Arousal, 2010

Kursus i konflikthåndtering og Low Arousal

Formålet med Low Arousal

  • At undgå straffende konsekvenser
  • At arbejde med selvrefleksion
  • At skabe positive relationer til børnene
  • At håndtere den udfordrende adfærd gennem fx kravnedsættelse, lav og rolig stemmeføring og et kropssprog der passer til.

Ligesom i den mentaliserende tilgang kræver Low arousal-tilgangen perspektivskifte. Det er de fagprofessionelles ansvar at ændre adfærd i konfliktsituationer.

Fire hjørnesten i Low Arousal

Andrew A. McDonnell har defineret fire hjørnesten i Low Arousal:

  1. At reducere pontentielle konfliktpunkter omkring barnet ved at nedbringe fagprofessionelles krav.
  2. At indarbejde verbale og nonverbale strategier, så øget arousal hos borgeren undgås.
  3. At undersøge de fagprofessionelles tanker om den kortsigtede håndtering af udfordrende adfærd.
  4. At forankre emotionel støtte til fagprofessionelle, som arbejder med borgere med udfordrende adfærd.

Low Arousal pædagogik

Low Arousal-pædagogik er baseret på princippet om at skabe tryghed, forudsigelighed og ro i miljøet for at mindske arousal-niveauet. Det indebærer at etablere klare og konsistente strukturer, rutiner og forventninger, der er tilpasset børnenes behov og evner. Dette giver børnene tryghed og forudsigelighed, hvilket kan reducere deres angst og spænding.

En vigtig del af Low Arousal-pædagogik er at skabe en atmosfære præget af respekt, empati og anerkendelse. Ved at vise forståelse for børnenes følelser og perspektiver kan man skabe en atmosfære, hvor børnene føler sig hørt og set. Derfor hænger Low Arousal tæt sammen med mentalisering.

Ligesom al anden pædagogik og metode kan Low Arousal ikke stå alene. I Sputnik samarbejder vi med børnene og de unge om at udvikle mestringsstrategier og tage ansvar i de svære situationer. Det indebærer bl.a. at kende sine egne stressorer og at vide, hvornår man er på vej i konflikt. Kan jeg genkende hjertebanken, knyttede næver, varme kinder, øget spytproduktion eller andre kropslige tegn hos mig selv? Bruger jeg særlige ord, eller kan jeg høre på mit sprog og stemmeleje, at en konflikt er på vej? Og ikke mindst: hvilke udveje/bagdøre har jeg, som jeg kan vælge i stedet for konflikten? Hvem kan hjælpe mig med at træffe gode valg?

Læs om Skolen Sputniks dagbehandlingsskoler

Eksempler på metoder

Der er flere metoder og strategier, der kan anvendes inden for rammerne af Low Arousal-pædagogik til effektivt at håndtere konfliktsituationer. Grundlæggende handler det om at tilrettelægge en undervisning eller pædagogik, der er forebyggende frem for brandslukkende. Her er forudsigelighed og struktur en nøglesten. Eksempler på Low Arousal-metoder:

  • Forudsigelighed og struktur: Skab klare rutiner og strukturer i hverdagen, så børnene ved, hvad de kan forvente. Dette kan hjælpe med at mindske usikkerhed og potentielle triggers for konflikter.
  • Verbal og nonverbal kommunikation: Brug en rolig stemme og kropssprog, der signalerer åbenhed og respekt. Dette kan hjælpe med at skabe en tryg atmosfære og mindske arousal-niveauet. Et basalt råd er at sætte sig ned, når man vil løse en konflikt. Med sit kropssprog signalerer man ro og ikke trussel.
  • Problemløsning og mediering: Når man er i høj arousal og har intense følelser, er der lukket til tænkehjernen. Vi kan med andre ord ikke lære, mens vi er i høj arousal, men når konflikten er løjet af, er det muligt at skabe læring. Se fx Månedens redskab – Mediering.
  • Anerkendelse og positiv forstærkning: Anerkend og beløn ønsket adfærd. Ros børnene for deres positive handlinger og fremskridt. Dette kan styrke deres selvværd og motivere dem til at fortsætte med at træffe gode valg.

Kursus i konflikthåndtering og Low Arousal

Vil du være klogere på Low Arousal og konflikthåndtering, kan du kigge nærmere på vores kursus i konflikthåndtering:

Gå til konflikthåndteringskursus

Det er også muligt at booke et kursus i konflikthåndtering og Low Arousal til arbejdspladsen.
Kontakt leder Lene Holst Holmgård på tlf. 41 78 31 01, LHO@skolensputnik.dk

Kilder og litteratur

Læs også: Hvad er mentalisering og hvorfor er det vigtigt?

Læs også: Tilknytning hos børn og unge