“Hun vil bare have opmærksomhed.” Når vi beskriver adfærd i stedet for at være nysgerrig på hensigten bag den, kommer vi til at pseudomentalisere. Få her de bedste råd til at undgå at falde i pseudomentaliseringsfælden.

Mentalisering handler om at være nysgerrig på, hvorfor andre har den adfærd, de har. Men når man har med børn og unge at gøre, der ofte har et meget komplekst adfærdsmønster, er det let at komme til at tolke på adfærden for at finde svar og løsninger.

Så kan man komme til at pseudomentalisere. Man kommer til at tænke ting, som: “Han manipulerer os,” eller: “Hun styrer os.”

Hvad betyder pseudomentalisering?

  • Når man pseudomentaliserer, tror man tit, man mentaliserer.
  • Det er kendetegnende ved pseudomentalisering, at man udviser vished om, hvad der foregår i andres sind uden nysgerrighed efter, om ens tolkning er rigtig. Man glemmer ydmygheden og at have sin dør på klem.
  • Ofte vil man bruge ord som “altid”, “bare” og “aldrig” eller efterfølge en tilsyneladende mentaliserende sætning med et “men … “
  • Der vil være en tendens til at beskrive folk i fast­låste termer (ligeglad, manipulerende, hysterisk, doven) eller at udøve “tankelæsning”, hvor man udtrykker forvisning om andres tanker eller motiver.
  • Når man pseudomentaliserer, er man blind for hensigten, der I ligger bag adfærden og i stedet beskriver man adfærd.

Hvad er mentalisering?

Mentalisering handler om at kunne forstå egne og andres mentale tilstande. Det indebærer, at man er i stand til at reflektere over hvilke tanker, følelser, mål og behov, der ligger til grund for en bestemt adfærd. Desuden indbefatter det at kunne se selv udefra og have blik for, hvordan andre ser på én.

Når vi mentaliserer, er der altså tale om, at vi ser bag om adfærd for at forstå de mentale tilstande og følelser, der driver adfærden. For der er altid en grund til, at vi handler, som vi gør. Også, når adfærden er uhensigtsmæssig.

Hvordan undgår man pseudomentalisering?

Ifølge Anders Guldagger, der er pædagogisk konsulent i Kursuscenter Sputnik og underviser på vores kurser i mentalisering, er det helt naturligt at falde i pseudomentaliseringsfælden – både som fagperson og forælder.

“Kan vi alle sammen mentalisere? Det kan vi. Men vi oplever også alle, at det er svært. Det er svært at forstå andre menneskers hensigter og intentioner.”

Og det gælder især, når man har med psykisk sårbare personer at gøre:

“De er nemlig lige præcis selv udfordret på de her ting – det er en del af deres empatiforstyrrelse. De har vanskeligere ved at forstå, hvad der driver andre, og hvad andres hensigter er. Derfor er det vores opgave som professionelle og forældre at hjælpe dem der, hvor de har det sværest.”

Hvis du gerne vil undgå at pseudomentalisere, har du allerede taget det vigtigste skridt: Nemlig at være bevidst om det.

“At være sig bevidst om mentalisering som begreb, det kan være hjælpsomt i forhold til at forstå sig selv og de mentaliseringsvanskeligheder, man må støde ind i,” siger Anders Guldagger.

Ønsker du at blive klogere på begrebet, kan du melde dig til vores næste kursus i mentalisering.

Hent PSEUDOMENTALISERING som postkort

Klik på billedet forneden (åbner i nyt faneblad).

Du kan fx printe det og hænge det på din opslagstavle eller gemme det digitalt.