Kursus om selektiv mutisme, autisme og social angst
På dette kursus får du viden om selektiv mutisme i kombination med social angst og autisme.
Kurset giver viden om samspillet mellem de tre diagnoser og redskaber til at arbejde med kommunikation og eksponeringsredskaber.
Kurset er for fagpersoner og kommer omkring:
-
Samspil mellem autisme, social angst og selektiv mutisme
- Viden om autisme og social angst – diagnosekriterier og overlappende symptomatologi.
- Sociale færdigheder og socialkognitiv understøttelse.
- Særlige opmærksomheder når symptomer svarende til selektiv mutisme sameksisterer med autisme.
-
Viden om selektiv mutisme
- Diagnosekriterier og symptomer – selektiv mutisme i ICD-10 og ICD-11.
- Nationalt vidensmateriale om selektiv mutisme.
- Afdækning af årsager: Hvad er den manglende tale udtryk for?
- At arbejde med angsten for at tale.
- Pædagogiske og psykologiske praksiserfaringer med selektiv mutisme.
- Gennemgang af cases.
-
Behandling af unge med symptomer på selektiv mutisme og autisme
- Nonverbale og verbale kommunikationsformer
- Værktøjer og strukturer
- Eksponeringsplan og kommunikationspas.
Hvem kan deltage på kurset?
Kurset henvender sig til alle, der arbejder med børn og unge i udsatte og sårbare positioner. Kurset har et særligt fokus på samspillet mellem selektiv mutisme, autisme og social angst. Underviserens praksiserfaring er størst med børn og unge i skolealderen og op til 25 år.
Kurset er for fagprofessionelle og henvender sig ikke til forældre og pårørende.
Tid og sted for kursus om selektiv mutisme
Kursuscenter Sputnik, Hejrevej 43, 2400 København NV
Forår 2025
Ledige pladser
- Dato: 9. maj fra 9.00-15.00
Der serveres morgenmad fra 8.30.
Pris og tilmelding
1.800 kr. pr. deltager ekskl. moms.
Ved flere tilmeldte fra samme arbejdsplads får de efterfølgende deltagere 10 % rabat
🚀 FAKTA
Hvad er selektiv mutisme?
Selektiv mutisme forstås i dag som en social funktionsforstyrrelse. I det nye diagnosesystem, ICD-11, placeres selektiv mutisme som en angstlidelse.
Selektiv mutisme er en betegnelse for børn og unge, som er ude af stand til at tale i særlige kontekster (selekteret stumhed). Det er en mentalt funderet lidelse, som rammer ca. 1 procent af befolkningen, ofte fra den tidlige barndom.
Selektiv mutisme og autisme
Diagnosekriterierne for selektiv mutisme og autisme er gensidigt udelukkende, dvs. man kan ikke få tildelt begge diagnoser i en udredning. Blandt diagnosekriterierne for selektiv mutisme er det angivet, at tavsheden ikke må skyldes neurale udviklingsforstyrrelser som autisme eller sprogudviklingsforstyrrelser.
Vi ser dog mange børn og unge med autisme, der samtidig har symptomer svarende til selektiv mutisme. Her vil mutismen ofte blive forstået som et angstdrevet udtryk eller en belastningsreaktion. Vi kommer ind på netop samspillet mellem selektiv mutisme og autisme på kurset.
Underviser på kurset
Nælde Krake
Autoriseret psykolog og VISO-specialist.
Nælde har 13 års erfaring som psykolog, herunder omfattende erfaring fra psykiatrien og socialpsykiatriske tilbud. Hun har særlig faglig viden om autisme, angst, selektiv mutisme og komplekse psykiske lidelser.
Nælde har herudover aktuel praksiserfaring med unge med selektiv mutisme som psykolog i Skolen Sputnik.