Skizofreni er en kompleks psykisk tilstand, der påvirker ca. 30.000 mennesker i Danmark. Mennesker med skizofreni og psykose vil ofte være påvirket på deres tænkning, virkelighedsopfattelse, følelsesliv og sociale funktionsniveau. Forståelsen af skizofreni er afgørende for at give den rette støtte til dem, der lever med diagnosen.

I denne artikel kan du læse om symptomer på skizofreni, hvordan skizofreni og psykoser hænger sammen, og hvad forskellen er på skizofreni og skizotypi.

Artiklen er udarbejdet af psykolog Anders Bonderup Kirstein og kommunikationskonsulent Michelle Rehné Graugaard Larsen.

Vil du dykke mere ned i skizofreni og psykiske lidelser, så tjek vores kurser:

Grundkursus i angst og psykiske lidelser

Kursus i skizofreni og psykoser

Hvad er skizofreni?

Skizofreni er en alvorlig og gennemgribende psykisk lidelse, der klassificeres som en psykoselidelse i diagnosesystemet ICD-10. Det anses for at være én af de mest alvorlige psykiatriske lidelser, præget af en forvrængning af virkelighedsopfattelsen, der kan påvirke personens tankeprocesser, følelser, adfærd samt deres måde at opleve sig selv og verden på.

De fleste, som diagnosticeres med skizofreni, får diagnosen i ungdomsårene eller tidlig voksenalder.

Den mest udbredte underdiagnose inden for skizofreni-spektret er diagnosen paranoid skizofreni, som især er kendetegnet ved tilstedeværelsen af psykotiske symptomer såsom hallucinationer og vrangforestillinger. Det er dog vigtigt at understrege, at man også kan have skizofreni uden at opleve psykoser – mere om det senere i artiklen.

Myter om skizofreni: Skizofreni = personlighedsspaltning?

Skizofreni betyder ”splittet sind”, men det er vigtigt at understrege, at denne betegnelse kan være misvisende.

Skizofreni er ikke det samme som personlighedsspaltning, og mennesker med skizofreni har som regel ikke flere personligheder. Selvom skizofreni historisk set er blevet beskrevet som en spaltet personlighed, er det vigtigt at forstå, at diagnosen ikke har noget med flere personligheder at gøre.

Symptomer på skizofreni

De centrale symptomer på skizofreni omfatter ofte hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser og kognitive forstyrrelser. Symptomerne på skizofreni kan variere fra person til person og kan ændre sig over tid.

De typiske symptomer på skizofreni er delt op i tre grupperinger: positive, negative og kognitive symptomer. Der kan være overlap mellem grupperingerne.

Positive symptomer Negative symptomer Kognitive symptomer
  • Hallucinationer
  • Vrangforestillinger
  • Tankeforstyrrelser
  • Mistænksomhed
  • Sanse-forstyrrelser
  • Forvrænget virkelighedsopfattelse
  • Underlige spirituelle opfattelser
  • Tanker om at fx tv’et taler direkte til en eller om en
  • Initiativløshed
  • Passivitet og sløvhed
  • Nedsat motivation, energi og lyst
  • Nedsat social evne
  • Nedsat interesse i personlig hygiejne
  • Mindre intense følelser (følelsesmæssig ”fladhed”)

 
  • Nedsat opmærksomhed og koncentration
  • Dårligere arbejdshukommelse
  • Vanskeligheder med at genkalde sig ting
  • Problemer med abstrakt tænkning
  • Tendens til konkret tænkning

Klik på overskrifterne for at læse mere om de positive, negative og kognitive symptomer på skizofreni:

Årsager til skizofreni

Årsagerne til skizofreni er komplekse, og ofte spiller flere faktorer ind. Man taler om en bio-psyko-social model:

Biologiske faktorer, såsom genetisk sårbarhed, kan spille en rolle i udviklingen af lidelsen, men står ofte ikke alene. Der er evidens for, at psykosociale belastninger, såsom tidlige traumer, omsorgssvigt, belastet opvækst, mobning og tab af forældre i barndommen, kan medføre en forøget risiko for skizofreni.

Herudover har miljømæssige faktorer som eksempelvis infektioner under graviditeten, fødselskomplikationer eller stofmisbrug også været knyttet til en øget risiko for at udvikle skizofreni.

Vi har nu kigget på skizofrenidiagnosen. Som nævnt i indledningen optræder skizofreni ofte sammen med psykosesymptomer. Lad os derfor vende blikket mod psykose:

Hvad er en psykose?

Psykose betyder en ændring i virkelighedsopfattelse eller realitetstestning.

En psykose er en tilstand, hvor personens egne oplevelser af sanseindtryk, følelser og forestillinger er ude af kontakt med den almindelige opfattelse af, hvad der er virkeligt og fornuftigt. Det kan manifestere sig som hallucinationer, vrangforestillinger eller andre opfattelsesforstyrrelser.

 

Skizofreni og psykoselidelser

 

Typisk har en person med skizofreni generelt set en intakt rationalitet og sansning, men på nogle afgrænsede områder er domineret af sine vrangforestillinger og hallucinationer.

Sanseindtryk og egen krop kan opleves og forstås anderledes end sædvanligt, og grænser mellem en selv og omverdenen kan opleves ændrede. Man kan blive i tvivl om, hvad man hører, ser, mærker, fornemmer og tænker. Ofte er disse ændringer skræmmende for personen selv. Det er karakteristisk, når det gælder psykotiske vrangforestillinger, at de bærer præg af overbevisning og sikkerhed, og personen er ofte ikke i stand til at lade sig korrigere af fornuft eller af ydre modbeviser.

Mens psykoser er en central del af skizofreni, kan de også forekomme som en del af andre psykiske lidelser eller som følge af stofmisbrug eller andre medicinske tilstande.

At være psykotisk VS at have en psykose

Ordet psykose kan benyttes i forskellige sammenhænge. Det bruges både til at beskrive en tilstand, hvor man er psykotisk (episodisk) samt en psykoselidelse – en vedvarende sygdom, hvor man indimellem oplever psykoser.

At være psykotisk (state) At have en psykoselidelse (trait)
Tilstand = man er psykotisk i øjeblikket (kan vare kortere eller længere tid) Træk = man har en vedvarende sygdom, hvor der kan optræde psykotiske tilstande

Hvad er forskellen på skizofreni og skizotypi

Den primære forskel mellem skizofreni og skizotypi er de psykotiske symptomer. Skizotypi er mindre alvorlig, da der typisk vil være mindre lidelse hos personen, og flere har bedre funktionsniveau og prognose.

Personer med skizotypi er grundlæggende ikke er så psykoseprægede, som personer med skizofreni, men man kan godt have små, kortvarige psykoser – også kaldet mikropsykoser. Hvis man har skizotypi har man større risiko for at udvikle skizofreni.

Læs artikel om skizotypi af psykolog Jens Einar Jansen (eksternt link)

Recovery og pædagogisk støtte

Når vi arbejder med mennesker med psykisk lidelse, er der altid en mulighed for bedring, og mange flere med skizofreni kommer sig heldigvis helt eller delvist, end man troede tidligere. Afslutningsvis vil vi pege på nogle enkelte veje, som er nyttige at gå i arbejdet med skizofreni og psykoselidelser:

  • Psykoedukation.
    Der er høj evidens for, at mennesker med skizofreni og deres pårørende har gavn af psykoedukation for at øge indsigt i egen diagnose og reducere bekymringer og konflikter.
  • Medicin må ikke stå alene.
    Man kan få medicin for de positive symptomer, som kan reducere de oplevede psykosesymptomer. Medicinen bør ofte suppleres af andre pædagogiske, terapeutiske eller aktivitetsbaserede indsatser. Dels fordi personer med skizofreni, for langt de flestes vedkommende, har andre væsentlige symptomer og udfordringer end blot psykosesymptomer, og dels fordi nogle kun oplever en beskeden, eller ingen, effekt af den antipsykotiske medicin.
  • Miljøterapeutiske og pædagogiske tilgange.
    Pædagogisk støtte, der arbejder med de negative symptomer (fx mangel på initiativ eller social funktionsevne), kan være gavnlig. Her kan man fx arbejde med social færdighedstræning, ADL-støtte eller recoveryorienterede metoder. Se fx CHIME-modellen om personlig recovery.

 

Mere viden:

Vil du have konkrete fif til behandling og pædagogisk støtte, holder psykolog og underviser Anders Bonderup Kirstein kurser i skizofreni og psykoser samt grundkurser i angst og psykiske lidelser:

xx

Skizofreni og psykoselidelser

Skizofreni og psykoser

1 kursusdag

Få viden, tilgange og praktiske redskaber til at arbejde med mennesker, som har skizofreni og psykotiske episoder.

Skizofreni og psykoselidelser

Angst og psykiske lidelser

3 kursusdage

Få indblik i nogle af de mest udbredte psykiske lidelser: OCD, borderline, personlighedsforstyrrelse m.m.

xx

Andre artikler fra Kursuscenter Sputnik:

Eksterne links:

Tilmeld dig Sputniks nyhedsbrev for mere viden

Skizofreni og psykoselidelser

Anders Bonderup Kirstein

Cand.psych. fra AAU i 2003. Autoriseret Psykolog siden 2010.

Anders har 20 års erfaring som psykolog, herunder fra døgninstitution og klinisk praksis. Erfaren supervisor. Underviser bl.a. på kurser i skizofreni, angst og psykiske lidelser og udfører supervision.

Har en 2-årig psykoterapeutisk efteruddannelse for læger og psykologer på specialistniveau i psykoterapi af psykoser og svære personlighedsforstyrrelser. Herudover efteruddannelse i  mentalisering, tilknytning og mægling.