Vigtig viden om specialundervisning og tilgange, du kan bruge i klasserummet.
Artiklen giver dig viden om børn i specialundervisning og ideer til, hvordan du kan indrette din undervisning på både et makro- og mikroniveau. Den er både for dig, der arbejder med specialundervisning på specialskole og i specialklasse og for dig i folkeskolen, der gerne vil skabe gode rammer for alle elevers læring.
Artiklens indhold
- Definition af specialundervisning
- Fællestræk for elever med behov for specialundervisning
- De eksekutive funktioner
- Specialundervisning med tydelig struktur
- Redskab: De 10 H’er.
- Visuel understøttelse af undervisningen
- Opmærksomhed på sanseintegrationsudfordringer.
1. Definition: Hvad er specialundervisning?
Specialundervisning er individuelt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs læringsstil, der via strukturelle tiltag kompenserer for de diagnoser og problematikker, som den enkelte elev måtte have.
Vi definerer her specialundervisning ud fra dets indhold og formål. Det gælder uanset, om specialundervisningen foregår i et specialmiljø eller som en integreret del af en folkeskoleklasse.
Undervisningsministeriet har en række juridiske retningslinjer for specialundervisning. Dem kan du læse på Undervisningsministeriets hjemmeside.
2. Fællestræk for elever med behov for specialundervisning
Elever kan have behov for specialundervisning, fordi de har neurologiske, diagnostiske eller indlæringsmæssige udfordringer. De mest udbredte diagnoser blandt skolebørn er autisme, ADHD og angst. Både børn med autisme og ADHD er udfordret på deres eksekutive funktioner og trives godt med specialundervisning, der er:
- Tydeligt struktureret
- Visuelt underbygget
- Bevidst om sensoriske udfordringer.
Få viden ind under huden. Tag et kursus i specialundervisning
3. De eksekutive funktioner – forstå, hvad der udfordrer
De eksekutive funktioner består af mange delfunktioner. En dagligdags definition er:
De eksekutive funktioner er evnen til at få en idé, planlægge og organisere den, udføre den og evaluere den.
De eksekutive funktioner er vigtige i specialundervisning, for det er her læringen omsættes. F.eks. kan du have en høj IQ, men hvis du har eksekutive udfordringer, så hjælper din IQ dig ikke, for så kan du ikke omsætte det, du lærer.
Hvornår udvikles de eksekutive funktioner?
De eksekutive funktioner er først fuldt udviklet, når vi er i slutningen af 20’erne. Derfor vil de fleste skolebørn, og særligt de små, have eksekutive udfordringer. For børn og unge med diagnoser er det ekstra udtalt. Pointen er dog, at hvis din specialundervisning understøtter arbejdet med eksekutive funktioner, vil det komme hele klassen til gode.
Elever med eksekutive udfordringer får ofte øgede vanskeligheder fra 5. – 6. klasse, efterhånden som kravene øges, og voksenstyring mindskes.
Hvordan kommer eksekutive vanskeligheder til udtryk?
Uanset om du laver specialundervisning i et normal- eller specialmiljø er der tegn, du kan holde øje med. Som lærer skal man holde øje med elever der er urolige/rastløse, dem der fjoller meget i timerne, dem der falder i staver, dem der hele tiden spørger, hvad det var de skulle, dem der går i stå, dem der bliver frustrerede, og dem der ofte siger nej eller afviser opgaver. Disse elever kan med stor sandsynlighed have eksekutive udfordringer.
Det kan være relevant at teste de eksekutive funktioner hos nogle børn. Der findes forskellige tests, som oftest skal udføres af fagpersoner med testerfaring.
Du kan tilrettelægge din specialundervisning på en måde, der kompenserer for eksekutive udfordringer ved at have opmærksomhed på struktur, visualisering og sensoriske stimuli.
4. Specialundervisning med tydelig struktur
Som lærer i specialundervisning kan det være en god ide at arbejde med en makrostruktur, som er fælles for hele klassen (det kan være overskrifter på tavlen over det klassen skal i gang med, f.eks. en stil), og en mikrostruktur, som ser på den enkelte elevs behov for struktur. Den sidste del lægger sig op ad begrebet om undervisningsdifferentiering og den enkelte elevs læringsstil, som er relevant i både normal- og specialundervisning.
Ofte vil de tiltag, du laver i din makrostruktur for at tilgodese elever med særlige behov i specialundervisning være en gave for resten af klassen også.
Elementer, der bidrager til tydelig struktur
- Tydelige skemaer. Tænk over, hvordan skemaer i klassen er udformet, og om eleverne til enhver tid kan se, hvor I er i dagsstrukturen. Skal skemaet være med skrift, billeder eller begge dele? Er der nogle elever i specialundervisning, der har behov for særlige aftaler?
- Tydelige instruktioner. Giv skriftlige eller billedlige instruktioner på en praktisk opgave eller aktivitet, så eleverne har mulighed for at fastholde ord og rækkefølge.
- Geografiske strukturer. Hvordan er klassen indrettet? Er det tydeligt, hvor man kan holde pause og er der skabt fysisk mulighed for ro i pausen? Er det tydeligt, hvor man henter en bog, og hvordan man laver gruppearbejde?
- De 10 H’er er gode til at skabe struktur i specialundervisning. De kan enten bruges til hele klassen eller til enkelte elever som et konkret strukturredskab.
5. Redskab: De 10 H’er i specialundervisning
6. Visuel understøttelse af specialundervisning
Når du understøtter din specialundervisning visuelt, kommer det hele klassen til gode, og det kan derfor være en del af din makrostruktur.
Visuelle udtryk kan være billeder og ikoner, men også skriftlige instruktioner, der er delt op med fx pile eller tal. Visuelle udtryk er varige, mens ord er porøse og forsvinder, så snart de er udtalt.
Fordele ved visuel understøttelse af specialundervisning
- Det kompenserer for nedsat forarbejdningshastighed. Dette ligger i arbejdshukommelsen. Hvis denne er nedsat, har man brug for ekstra tid til at omsætte informationer til handling. Derfor må der ikke være for mange informationer på én gang, når du laver specialundervisning.
- Det forbereder eleverne på skift. Det visuelle hjælper med at SE hvad læreren mener, og hvad der skal ske. Det kan også nedbringe angstniveauet, da det tydeliggøres, hvad der forventes.
- Det kræver mindre aflæsning. Det visuelle har ikke tonefald, mimik eller ironi. For børn i specialundervisning med autismediagnoser, som har vanskeligt ved at aflæse dette, er visualisering en stor fordel.
- Det konkretiserer det abstrakte, dvs. det kan kompensere for en nedsat forestillingsevne, som vi også ofte ser hos børn med autisme.
- Det skaber overblik og er med til at fastholde fokus hos let afledelige elever.
- Det sætter detaljer ind i helheder. Børn med autisme ser ofte detaljer før helheder. De kan hæfte sig ved et enkelt ord i en talestrøm og misse intentionen, eller de kan risikere enten kun at høre det første eller det sidste, der bliver sagt.
En vigtig opmærksomhed i specialundervisning er, at det visuelle skal understøtte og ikke støje. Overvej, om der er andre steder i klasserummet, hvor man kan skrue ned for sanseindtrykkene, fx mange farvede plakater, rod, manglende systemer over hvor man opbevarer tusser, bøger, spil etc.
7. Opmærksomhed på sanseintegrationsudfordringer
Et element, der desværre alt for ofte overses hos børn med behov for specialundervisning, er udfordringer med sanseintegration.
Elever med autisme og ADHD kan have en anderledes sensorisk bearbejdning, som betyder at deres sanseapparat tolker det sansede anderledes. Det betyder at man f.eks. kan blive voldsomt påvirket af lyde, lys, dufte, berøring og smage, og at man kan have kropslige sensoriske udfordringer.
Ofte er sensorisk overstimulering en forklaringsmodel på et højt konfliktniveau eller børn, der undviger krav. Det kan være svært som lærer at få øje på, hvis man ikke har viden om specialundervisning eller ikke har redskaberne til at undersøge det. Så ser man adfærd frem for intention, og vi får ikke øje på det, der trigger den uhensigtsmæssige adfærd.
Når man har en hypotese om at et barn i normal- eller specialundervisning har udfordringer med sanseintegration, skal man tage det alvorligt. Hvis der ikke er adgang til en fysio- eller ergoterapeut, fx gennem PPR, må man forsøge at give barnet strategier, der kompenserer for de sanseindtryk, som opleves overvældende for ham/hende:
Hvilke tegn på sensoriske udfordringer kan vi kigge efter?
- Børn, der undgår idræt eller frikvarter, hvor der er meget larm, fysisk interaktion og kropsindtryk (omklædning, bad, huer, vanter kan være ubehagelige for et vågent sanseapparat).
- Børn, der klager over, at det gør ondt på dem. Børn, der hyppigt har ondt i ørerne eller hovedet.
- Børn, der gerne vil sidde med kasket (skærmer for skarpt lys) eller høretelefoner (skærmer for lyd)
- Børn, der er kræsne eller ikke vil spise madpakke sammen med andre.
Larm, lys og lugte vil typisk fylde mest, både i folkeskolen og klasser med specialundervisning.
Hvad kan vi gøre for at kompensere?
Specialundervisning kræver detektivarbejde og differentiering:
- Tag det alvorligt, og spørg eleven!
- Flyt et barn med lysfølsomhed væk fra vinduet. Giv lov til at sidde med solbriller eller kasket.
- Giv lov til at sidde med høreværn eller beroligende musik i ørerne.
- Giv lov til at spise madpakken for sig selv eller tage en pause på gangen.
- Giv børn med koncentrationsbesvær lov til at sidde med noget i hænderne, fx ”tangles” eller ”squeeze ball”.
- Tal med resten af klassen om, at vores hjerner lærer forskelligt, og det er ok, der er specialundervisning og specielle aftaler med nogle elever.
Registrer, hvad der sker, når du giver lov til at trække sig eller dæmpe indtrykkene. Er der mere overskud bagefter? Det skal være en balancegang mellem at hjælpe børnene med strategier, når de udfordres sensorisk, OG udfordre dem, så de træner de dele af sanseapparatet, der kan trænes. Det gælder igen både i folkeskolen og i specialundervisning.
Vil du vide mere om specialundervisning?
Vi har her forsøgt at give input til, hvordan du kan tilrettelægge specialundervisning, der fremmer læring for børn og unge med særlige behov. Hvis du vil vide mere om specialundervisning, kan du tage et kig på vores kursus i specialundervisning.
Læs også
⮞Tegneseriesamtalen – månedens redskab
⮞Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt