
Vi er stolte af at kunne fortælle, at vi har vundet VISO’s udbud på børneområdet for de næste fem år.
Sputnik har været VISO-leverandør siden 2016, og vi er fortsat leverandør på både børne- og voksenområdet.
På børneområdet er vi leverandør på følgende aftaler:
-
🚀Autismespektrumforstyrrelser
Med kombination af viden inden for psykiske lidelser, selektiv mutisme, kønsidentitet og seksualitet, udfordrende adfærd og bekymrende skolefravær.
-
🚀Socialt udsatte børn og unge
Med kombination af viden inden for opmærksomhedsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, bekymrende skolefravær og traumer og belastende livsbegivenheder.
Ekstraordinært høj kvalitetsvurdering
Udover at være glade for at kunne fortsætte samarbejdet med VISO, er vi stolte af vores kvalitets-placeringer. Kursuscenter Sputnik har fået den højeste score af alle leverandører på autismeområdet. Det betyder, at vi får en placering nummer 1 ud af 21 hamrende dygtige leverandører i VISO’s kvalitetsvurdering. På området ”Socialt udsatte børn og unge” får vi en placering 2 ud af 15 stærke leverandører. Begge dele er vi meget stolte af.
Vi glæder os til det fortsatte samarbejde med Socialstyrelsen og med alle de dygtige fagfolk rundt omkring i kommuner og tilbud, som henvender sig om rådgivning. Og ikke mindst samarbejdet med de børn, unge og familier, som indsatsen er til for.
Læs mere om VISO
Følg med – tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få invitationer til gratis temaaftener, pædagogiske redskaber til download og historier fra Sputniks hverdag.