Ledelsessparring er for dig, der arbejder med ledelse på skole- social- eller pædagogområdet. Sparringen kan både foregå individuelt og i ledelsesteams.
Hvorfor skal jeg have ledelsessparring?
Vi sender vores medarbejdere til supervision, fordi vi tror på, de bliver dygtigere af at dele refleksioner og få udfordret deres faglighed. Vores ledelsesfaglighed bør også udfordres med jævne mellemrum.
Du får:
- en fortrolig, ekstern samtalepartner, som kan hjælpe dig med at sætte lys på det vigtigste i din ledergerning.
- mulighed for at udforske dine stærke og svage sider som leder.
- nye redskaber til din ledelses-værktøjskasse.
- inspiration til, hvordan du kan arbejde med motivation, teamledelse og medarbejderudvikling.
- styrkede evner til at lede din organisation igennem udfordringer og forandringer.
Hvorfor ledelsessparring og ikke ledelsesrådgivning?
Kært barn har mange navne. Ledelsessparring kaldes også ledercoaching, ledersupervision, lederudvikling og ledelsesrådgivning.
Vi har valgt ordet ledelsessparring, fordi vi tror på, at sparring i øjenhøjde er den form for lederudvikling, der kan hjælpe dig bedst på vej.
Ledelsesrådgivning kan give associationer til ekspertrolle og karrierecoaching. Det kan være nyttigt i nogle sammenhænge, ikke mindst hvis det er direkte efterspurgt – og når der er behov for det, har vi også metoder til at understøtte ledelsesrådgivning.
Ledersparring og ledersupervision betyder for os, at svaret på udfordringerne ofte ligger i det rum, hvor refleksionerne deles, og hvor vi, via dialog og reflekterende spørgerammer, finder frem til mulige veje at gå sammen. Det er tit her, udviklingen er størst.
Vores ledelsessparring tager udgangspunkt i systemisk, narrativ og mentaliseringsbaseret ledelsesteori.
Hvordan foregår en ledelsessparring?
En sparring varer halvanden time og kan enten foregå hos os i vores kursuscenter i København eller hos dig på din arbejdsplads.
Vi begynder ledelsessparringen med sammen at indkredse de temaer, som du ønsker sparring til. Måske er det diffust for dig, hvad du har behov for et eksternt blik på – måske har du et konkret dilemma med, som du ønsker sparring på. Uanset hvad hjælper vi dig til at få sprog for de centrale udfordringer og udviklingsmuligheder.
Når vi har indkredset et eller flere temaer, foregår ledelsessparringen som en dialogisk refleksion, og vi bringer relevante ledelsesredskaber ind, som du kan afprøve i din praksis.
Afslutningsvis aftaler vi fremtidige fokuspunkter, så du ved, hvad du konkret kan arbejde videre med.
Hvordan booker jeg en ledelsessparring?
Kontakt:
Leder af Kursuscenter Sputnik
Lene Holst Holmgård
Tlf. 41 78 31 01
Mail: LHO@skolensputnik.dk
Vi udfører både individuel ledelsessparring og ledelsessparring i grupper for ledelsesteams.
Sparringen er målrettet ledere, souschefer, koordinatorer og også dig, der ønsker at træde ind i ledelse.
Pris
90 minutters ledelsessparring koster 2.800 kr. ekskl. moms.
Du kan købe et klippekort med 3 sessioner ledelsessparring for 7.900 kr. ekskl. moms.
Ledelsessparring i København og på Sjælland
Vil du have ledelsessparring i København, kan du komme til os i København NV. Vores kursuscenter er indrettet til både kurser og samtalerum, og der er mulighed for at finde ro fra hverdagens mange afbrydelser.
Søger du ledelsessparring på Sjælland, kommer vi gerne til dig. Vi udfører ledelsessparring på hele Sjælland, men tillægger transportomkostninger efter statens kørselstakster.
Hvem udfører ledelsessparring?
Jesper S. T. Larsen
Uddannet lærer og Master i Uddannelsesledelse. Efteruddannelse i systemisk ledelse og familieterapi. Jesper har 15 års ledererfaring fra pædagogisk praksis og er Uddannelsesansvarlig på Pædagogisk lederuddannelse.
Jesper er blandt andet uddannet fra Copenhagen Coaching Center og Århus Universitet.
Niels Brahtz Westh
Uddannet lærer med efteruddannelse i systemisk og narrativ teori. Niels har mere end 10 års ledererfaring fra børne- og ungdomsområdet og underviser på Pædagogisk Lederuddannelse. Han underviser desuden fagpersoner i ADHD, konflikthåndtering og systemisk-narrative metoder.
Niels er VISO-specialist for Socialstyrelsen og fast supervisor for Kursuscenter Sputnik.
Henriette Poulsen
Uddannet lærer og Master i Læreprocesser, Ledelses- og organisationspsykologi fra Ålborg Universitet. Henriette har 15 års ledererfaring på både afdelingsleder- og skolechefniveau og underviser på Pædagogisk Lederuddannelse. Hun er til daglig stabs- og HR-chef i Sputnik og kan også yde ledelsessparring ift. personalejuridiske tematikker.