Grundkursus i familierådgivning og forældresamarbejde
Et kursus for dig, der arbejder med børn og unge og ønsker at dygtiggøre dig i forældresamarbejde, familierådgivning og samtaler med forældre. Kurset trækker på en mentaliseringsbaseret og narrativ teoriramme.
Dit udbytte af familierådgivningskurset
- Viden om forældre i sårbare og udsatte positioner
- Metodeforståelse med udgangspunkt i mentaliseringsbaseret og narrativ familierådgivning og forældresamarbejde.
- Flere handlemuligheder i det både frugtbare, vigtige og til tider svære samarbejde.
- Konkrete familiesamtale-redskaber og øvelse i at benytte dem.
Grundkursus i familierådgivning og forældresamarbejde varer 3 kursusdage fra 9.00-15.00.
Dag 1: Viden og tilgange i familiearbejdet
Dag 1 på kurset har fokus på baggrundsforståelser og det daglige forældresamarbejde. Dag 2 og 3 går tættere på familierådgivning og pædagogisk familiebehandling og arbejder med konkrete metoder og redskaber.
Viden om forældre i sårbare og udsatte positioner
- Begrebsafklaring og definitioner: forældresamarbejde, forældrerådgivning og familiebehandling.
- Hvad ved vi om forældre til børn med autisme, ADHD og angst?
- Belastningspsykologi og sekundær traumatisering.
- Tilknytningsmønstre og tilknytningsforstyrrelser.
Det gode forældresamarbejde
- Holdninger og værdier i forældresamarbejdet. Medinddragelse og transparens.
- Relationel koordinering og fælles målsætninger.
- Roller og asymmetri.
- Forældretyper og interventionsspektrum.
- Praksisøvelse vedr. perspektivskifte.
Dag 2: Mentalisering og krydspres i forældresamarbejde og familierådgivning
På dag 2 af ”Grundkursus i familierådgivning og forældresamarbejde” går vi tættere på de situationer, hvor forældresamarbejdet bliver svært, og vi skal navigere i krydspres imellem fx kommune, tilbud og familie. Vi dykker også ned i mentaliseringsbaserede og narrative metoder til forældresamarbejdet.
Det svære forældresamarbejde
- Hvad kan true det gode samarbejde? Hvad siger forældre og fagpersoner?
- Krydspres mellem skole, forældre, barn og kommune.
Dynamikker, handlemønstre og systemstress. - Etablering og afgrænsning af kontakten.
Hvad kan vi forvente af forældrene og hvad er vores mandat som fagfolk? - Wicked Problems – komplekse, komplicerede og kaotiske problemer i samarbejdet.
- Rigiditet, forråelse og pseduomentalisering – når samarbejdet slider.
- Projektiv identifikation: hvordan påvirkes vi af kontakten?
- Gruppearbejde om oplevede udfordringer og vejene tilbage til frugtbart samarbejde.
Metodisk viden om familiebehandling og forældresamarbejde
- Narrative tilgange til forældrerådgivning, herunder bevidning og eksternaliserende samtale.
- Mentaliseringsbegrebet i en familieramme. Introduktion til mentaliseringsdimensionerne.
- Typer af mentaliseringssvigt hos forældre og fagpersoner, og hvordan man kan møde dem.
- Vejen til mentalisering: et redskab til at kende egne mentaliseringsprocesser.
Dag 3: Metoder og redskaber i familierådgivning
Dag 3 på kurset giver bud på konkrete handlemuligheder i forældresamtaler og forældrerådgivning. Her går vi et skridt tættere på metoder og redskaber til at afholde samtaler – uanset om det er i en formel eller uformel ramme.
Metoder og redskaber til familiesamtaler og forældrerådgivning
- Strukturering af afgrænsede familiebehandlingsforløb / pædagogisk familierådgivning.
- Metoder til at skabe psykologisk tryghed.
- Offer-krænker-frelser dynamik. Model fra transaktionsanalysen.
- Samtaleredskaber, værktøjer og modeller:
- Redskaber til forberedelse
- Redskaber til samtalen
- Redskaber til opfølgning og koordinering.
- Casearbejde med udgangspunkt i forældrerådgivning og familiesamtaler. Mulighed for at afprøve ét eller flere af de introducerede redskaber.
Målgruppe for kurset
Kurset er for fagpersoner, der arbejder med børn og unge, hvor forældrene er afgørende samarbejdspartnere. Det kan være i skole, dagtilbud, klub, special- og botilbud, børne- familiecenter, social- og sundhedsforvaltning eller lignende. Kurset henvender sig i udgangspunktet ikke til fagpersoner, der har forældre i længerevarende terapiforløb.
Adresse
Kursuscenter Sputnik, Hejrevej 43, stuen, 2400 København NV.
Kursusdatoer
Kursus i familierådgivning og forældresamarbejde varer 3 kursusdage, som ligger som to sammenhængende dage og en trejde dag efter en uge.
23.10.2025
24.10.2025
31.10.2025
Vores kursusdage starter kl. 9 og slutter kl. 15.
Der serveres morgenmad alle dage fra kl. 8.30, og der er fuld forplejning inkluderet i prisen.
Pris og rabatter
5.900 kr. ekskl. moms og inkl. forplejning.
Ved flere tilmeldte fra samme institution får de efterfølgende deltagere 10% rabat.
Ønsker du at booke kurset til din arbejdsplads?
Vi tilbyder også kurser om forældresamarbejde og familierådgivning ‘ud af huset’.
Kurset kan tilpasses jeres ønsker og behov.
Kontakt os for at høre nærmere:
Lene Holst Holmgård
41 78 31 01
LHO@skolensputnik.dk
🚀 FAKTA: Forældrerådgivning, familiebehandling og forældresamarbejde
Der er mange begreber, når man arbejder med forældre og familier, og i mange sammenhænge benyttes familiebehandling og forældrerådgivning overlappende. På kurset henvender vi os primært til fagpersoner, som samarbejder med familier, men hvor barnet/den unge er den primære målgruppe. Kort fortalt definerer vi de forskellige kategorier sådan her:
-
Familiebehandling
En helhedsorienteret indsats, der arbejder med hele familien for at styrke relationer, håndtere udfordringer og skabe positive forandringer i familiens trivsel og samspil. Ofte længerevarende forløb, og ofte – men ikke altid – af terapeutisk karakter. -
Forældrerådgivning/familierådgivning
Støttende samtaler med forældre med fokus på at styrke deres forældrerolle, give redskaber til hverdagsmestring og fremme barnets udvikling og trivsel. Ofte et afgrænset forløb og i udgangspunktet ikke terapeutisk, men vejledende/rådgivende. -
Forældresamarbejde
Et målrettet samarbejde mellem fagpersoner og forældre, hvor fælles forståelse, åben dialog og gensidig respekt danner grundlag for at støtte barnets behov og udvikling. Et løbende samarbejde, som undervejs kan have elementer af forældrerådgivning.
Undervisere på kurset
Gunnar Dehn
Pædagogisk konsulent og VISO-specialist i Kursuscenter Sputnik.
Uddannet lærer med efteruddannelse i systemisk-narrativ metode og mentaliseringsbaseret familiebehandling. Koordinator for Sputniks familiebehandling og forældrerådgivning.
Specialiseret i autisme, ADHD og angst.
Anders Bonderup Kirstein
Autoriseret Psykolog med en 2-årig psykoterapeutisk efteruddannelse i psykoser og svære personlighedsforstyrrelser. Herudover efteruddannelse i mentalisering, tilknytning og mægling.
Anders har 20 års erfaring som psykolog, herunder fra døgninstitution og klinisk praksis. Erfaren supervisor, underviser og familierådgiver.