Byg dit eget forløb af selvstændige dage. Vi kommer til jer på arbejdspladsen.
Nu kan du sammensætte dit eget skræddersyede kursus i psykisk lidelse, hvor vi kommer til jer på arbejdspladsen. Du kan booke en enkelt dag eller en pakke af flere dage, så det passer ind i jeres hverdag og målgruppe.
Hvis du foretrækker en fiks og færdig løsning, kan du booke vores kurser inden for psykisk lidelse til din arbejdsplads:
- Grundkursus i angst og psykiske lidelser
- Kursus i skizofreni og psykoser
- Kursus om selektiv mutisme, autisme og social angst
Temaer på skræddersyet kursus i psykisk lidelse
Vælg så mange eller så få dage, du ønsker, for at få et sammenhængende kompetenceudviklingsforløb. Hvert tema svarer til en hel kursusdag fra 09.00-15.00.
Tema 1: Kursus om angst og OCD
- Biomedicinsk, psykologisk og social forståelse af diagnoser.
- Indblik i angstreaktioner og forskellige angsttyper (herunder generaliseret angst, socialfobi, panikangst og enkeltfobier).
- Viden om OCD – symptomer, funktioner og behandling.
- Gennemgang af centrale begreber fra kognitiv adfærdsterapi: Den kognitive diamant, undgåelsesadfærd, trusselsfokusering og eksponering.
- Redskaber til at arbejde med børn, unge og unge voksne med angst og OCD.
Tema 2: Kursus om skizofreni og psykoser
- Psykotiske symptomer og deres udbredelse. Hvad vil det sige at have en psykose?
- Viden om skizofreni, årsager, symptomer og behandling
- Tankeforstyrrelser, perceptionsforstyrrelser, hallucinationer og vrangforestillinger
- Hvordan kan vi hjælpe? Miljøterapeutisk arbejde med skizofreni og psykoser. Recovery-baseret arbejde med mennesker med skizofreni.
Tema 3: Kursus om borderline personlighedsforstyrrelse
- Viden om emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse af borderline-typen.
- Diagnostiske kriterier og særlige udfordringer i socialt samspil.
- Gennemgang af centrale begreber fra mentaliseringsbaseret tilgang: Udvikling og understøttelse af mentaliseringsevne, perspektivskifte og følelsesregulering.
- Redskaber til at arbejde med børn, unge og voksne med borderline.
Tema 4: Kursus om spiseforstyrrelse og selvskade
- Viden om spiseforstyrrelse og selvskade. Hvordan kan vi tillægge mening til de selvdestruktive handlinger?
- Forståelse af krop, selvværd og sociale fællesskaber. Spiseforstyrrelse og selvskade som kontrol- og følelsesregulerende strategier.
- Redskaber til at arbejde med børn, unge og voksne med spiseforstyrrelse og selvskade.
- Hvordan påvirkes vi som fagpersoner, når børn/unge/voksne er til fare for sig selv?
Tema 5: Kursus om unge med dobbeltdiagnoser
- Viden om unge med misbrug og samtidig psykisk lidelse.
- Afhængighed i en biologisk og social forståelse. Hvad tilbyder rusmidler?
- Viden om forskellige rusmidler og deres effekter.
- Bekymringer for unge og samarbejde omkring unge med dobbeltdiagnoser.
Tema 6: Kursus om selektiv mutisme, socialangst og autisme
- Samspil mellem autisme, socialangst og selektiv mutisme. Sociale færdigheder og socialkognitiv understøttelse.
- Viden om selektiv mutisme. Diagnosekriterier og symptomer: selektiv mutisme i ICD-10 og ICD-11.
- Afdækning af årsager til den manglende tale. At arbejde med angsten for at tale.
- Redskaber til at arbejde pædagogisk med unge med symptomer på selektiv mutisme og autisme. Nonverbale og verbale strategier, eksponeringsplan og kommunikationspas.
Priser for et skræddersyet kursus i psykisk lidelse
Hvert tema varer en kursusdag fra 9.00-15.00, medmindre andet aftales.
1 dag for for op til 15 deltagere: 15.000 kr.
1 dag for op til 25 deltagere: 16.000 kr.
1 dag for op til 40 deltagere: 17.000 kr.
Alle priser er ekskl. moms, men inkl. forberedelse, materialer og transport i hovedstadsområdet.
Uden for hovedstadsområdet tillægges transportomkostninger efter statens kørselstakster.
Kontakt os for at få et konkret tilbud.
Book et kursus i psykisk lidelse
Kontakt leder Lene Holst Holmgård for at aftale nærmere:
41 78 31 01
LHO@gmail.com
Skræddersyede kurser i Jylland og på Sjælland
Vi tilbyder skræddersyede kurser i psykisk lidelse på både Sjælland, Fyn, øerne og i Jylland. Det seneste år har vi fx holdt kurser i Århus, Nordjylland, Sønderjylland, Bornholm, Holbæk, Ringsted, Slagelse, Roskilde og København.
Ved kurser i Jylland, tillægges der et overnatningstillæg på 800 kr., hvis vi ikke kan nå frem og tilbage samme dag (fx ved kursusstart kl. 9.00).
Undervisere på skræddersyede kurser i psykisk lidelse
Anders Bonderup Kirstein
Psykolog, underviser, supervisor og VISO-specialist i Kursuscenter Sputnik. Autoriseret klinisk psykolog med 2-årig psykoterapeutisk efteruddannelse i behandling af psykoser og svære personlighedsforstyrrelser.
Tidligere chefpsykolog på Dyssegården – psykiatrisk dag- og døgnbehandlingsinstitution. Anders har særligt erfaring med børn, unge og unge voksne med autisme, skizofreni og psykose, angst og OCD, samt med kognitive og eksekutive vanskeligheder. Underviser fast på grundkursus i angst og psykiske lidelser.