OBS: Dette webinar er afholdt.
1-times webinar om skizofreni og psykoser for fagpersoner.
Indhold på webinaret
På dette online oplæg får du kendskab til skizofreni-diagnosen og forståelse for forskellige psykosetyper. Oplægget holdes af autoriseret psykolog og VISO-specialist Anders Kirstein og kommer omkring:
- Kendskab til de forskellige psykosediagnoser
- Hvad vil det sige at have en psykose?
- Hvad er skizofreni?
- Symptomer ved skizofreni
- Kort om måder at støtte recovery på
Dato, sted og pris
- Dato: d. 26. februar 2024 kl. 15.00-16.00
- Sted: Online webinar via Teams – du vil få tilsendt et link ca. en uge før webinaret. Det bliver ikke optaget.
- Pris: Gratis
🚀 FAKTA
Kort om skizofreni som diagnose
Ca. 30.000 danskere har skizofreni, og årsager tilskrives en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer.
Mennesker med skizofreni og psykose vil ofte være påvirket på deres tænkning, virkelighedsopfattelse, følelsesliv og sociale funktionsniveau. Det er derfor vigtigt, at vi som fagpersoner kan støtte mennesker med skizofreni og psykose i en meningsfuld recoveryproces.
Oplægsholder
Anders Bonderup Kirstein
Psykolog og VISO-specialist i Kursuscenter Sputnik. Autoriseret klinisk psykolog med 2-årig psykoterapeutisk efteruddannelse i behandling af psykoser og svære personlighedsforstyrrelser.
Tidligere chefpsykolog på Dyssegården – psykiatrisk dag- og døgnbehandlingsinstitution. Anders har særligt erfaring med børn, unge og unge voksne med autisme, skizofreni og psykose, OCD, samt med kognitive og eksekutive vanskeligheder.