Low Arousal

Fire typer af krydspres, og hvordan du kan lære at håndtere dem

Af Jesper S.T. Larsen, områdedirektør i Skolen Sputnik og Lene Holst Holmgård, direktør i Kursuscenter Sputnik

ARTIKEL Ledere i pædagogiske organisationer er udsat for et krydspres, der består af minimum fire faktorer: Det øvre, nedre, ydre og indre krydspres. Artiklen her giver et kort overblik over, hvad krydspresset gør ved lederen, og hvilke redskaber og tankesæt, man kan aktivere for at opnå en bedre balance.

Er du Talerøret, Hykleren, Vendekåben eller Den stresstruede? Find din type, når krydspresset bliver for stort, herunder.

Først en indledende grundpræmis: Krydspres går ikke væk, blot fordi man arbejder med at balancere det. Som leder skal man kunne lide eller i hvert fald omfavne den tanke, at ens arbejdsliv er i forandring, og man skal finde energi i at lede efter balancepunktet i krydspres.

LÆS OGSÅ: Systemisk ledelse i en narrativ praksis

Forestil dig en tom legeplads. En dreng løber ind, og der er både gynger, rutsjebane og trampolin, men han løber direkte mod vippen og stiller sig op midt på den. Langsomt begynder han at finde balancepunktet og kompenserer hele tiden vægtmæssigt. Det kilder i maven, og han smiler over hele femøren. Hele tiden mister han lidt balancen, genvinder den igen. Moderne ledelse handler om det kontroltab og om at genvinde kontrollen, og præmissen for moderne ledelse i krydspres er, at vippen aldrig bliver sømmet fast og står stille.

Det øvre krydspres: Forventninger fra den øverste ledelse

Det øvre krydspres kommer fra den øverste ledelse, som er med til at definere dine arbejdsrammer og sætter mål for, hvad du skal nå. Det øvre krydspres stiger, når der kommer nye arbejdsopgaver, nye udvalg og nye ansvarsområder, uden at der tilføres ressourcer eller prioriteres.

Karikaturen: Talerøret
​Gør direktionens visioner til sine egne uden at oversætte for medarbejderne og uden at prioritere for sig selv. Bliver foragtet af sine medarbejdere. Karikaturen træder frem, når man giver for meget efter for det øvre krydspres.

Faresignaler

  • Du sætter din arbejdstid op for at nå opgaverne.
  • Du begynder, inden børnene står op om morgenen, og fortsætter efter de er lagt i seng.
  • Du nærmer dig rød zone ift. stress og krydspres.
  • Du har en oplevelse af at løbe i hamsterhjul uden at vide, hvad der forventes af dig.
  • Du har svært ved at prioritere, alt er lige vigtigt.
  • Du tror ikke for alvor på det, du siger til dine medarbejdere.
  • Din personlige ledelsesstil træder i baggrunden.

Spørgsmål, du kan stille dig selv

  • Ved jeg, hvad der bliver forventet af mig?
  • Er det et rimeligt krydspres?
  • Hvad er muligt inden for rammen?
  • Er det muligt at påvirke krydspres eller ramme – hvordan?
  • Hvad vil jeg gøre mindre af i næste uge, næste måned, næste år?

Det bedste råd ved øvre krydspres
Få din arbejdsbeskrivelse på skrift og gå i dialog med ledelsen om, hvor du skal lægge trykket i den næste definerede periode.​

Læs også: En uddannelse, der ruster dig til pædagogisk ledelse

Det nedre krydspres: Forventninger fra medarbejderne

Det nedre krydspres kommer fra medarbejderne, og når balancen er i orden, bruger lederen det til at viderebringe faglige udfordringer til den øverste ledelse. Når der er ubalance i krydspresset, bliver lederen venskabelig og privat med sit personale.

Karikaturen: Hykleren
Skide være med organisationen; vi finder ud af det her. Hykleren bliver et yndet offer på direktionsgangen. Bliver symmetrisk med sit personale.

Faresignaler

  • Du har svært ved at håndtere kriser, nedskæringer og omstruktureringer, fordi du synes, det er synd for personalet.
  • Dit personale tager udmeldinger personligt og bliver skuffede og kede af det, frem for at blive ramt på deres faglighed.
  • Du placerer ansvaret for krydspres og nye tiltag hos ledelsen og lægger afstand til forandringer, imens du implementerer dem.

Spørgsmål, du kan stille dig selv om det nedre krydspres

  • Er jeg blevet for symmetrisk med mit personale?
  • Ser personalet mig som en faglig sparringspartner eller som en omsorgsperson?
  • Hvilke ord bruger jeg, når mit personale beder om fri, er syge eller kritiserer organisationen?
  • Hvor ofte indleder mit personale en sætning med ordene ’jeg føler…’ eller tilsvarende?​

Det bedste råd ved nedre krydspres
Mål på, hvornår personalet tager udgangspunkt i hhv. faglige argumenter og personlige eller følelsesmæssige synspunkter. Skriv ned i et skema i en uge. For at finde dit ståsted i det nedre krydspres, må du først begynde at opdage mekanismerne og kulturen.

Det ydre krydspres: Forventninger fra kunder og samarbejdspartnere

Det ydre krydspres kommer fra kunder og samarbejdspartnere eller fra politikere og embedsværk. Det bliver en udfordring, når der er modstrid imellem de fundamentale grundværdier og er især en udfordring i værdibaserede organisationer, hvor kunden ikke altid automatisk har ret. Krydspresset og ubalancen kommer, når man har sagt ja for mange gange for at tækkes det gode samarbejde og ikke længere er stolt af den ydelse, man leverer.

Karikaturen: Vendekåben
Lægger sig fladt ned for økonomiske hensyn og glemmer, hvad hun eller han er sat i verden for. Minder om den opportunistiske politikertype, der lefler for ’her og nu-smagen’ og derfor laver midlertidige løsninger.

Faresignaler ved det ydre krydspres

  • Du oplever for ofte at gå på kompromis med dit værdisæt
  • Du hører dig selv tale kunden efter munden
  • Du laver hurtige, midlertidige løsninger uden langsigtet effekt
  • Du lover mere end du kan holde

Spørgsmål, du kan stille dig selv

  • Hvilke af mine og organisationens værdier vil jeg ikke gå på kompromis med?
  • Hvilke langsigtede konsekvenser har mine handlinger?
  • Har jeg fået for mange særaftaler for at stille mine samarbejdspartnere tilfreds?
  • Kender jeg mine kunder eller samarbejdspartnere godt nok til at vide, hvilke argumenter der virker på dem i en forhandlingssituation?
  • Hvad er krav, og hvad er underliggende forventninger?

Det bedste råd ved ydre krydspres
Spørg dig selv: Ville jeg være i stand til at tilbyde det samme, hvis en ny kunde eller samarbejdspartner spørger? Derfor: Hver gang du laver en særaftale for at stille en kunde tilfreds, skal du afvikle en anden.​

Det indre krydspres: Forventninger fra én selv og familien

Det indre krydspres opstår ofte som reaktion på en ubalance i de tre øvrige krydspres: Du forventer mere af dig selv, end du kan overkomme, og arbejdsliv og familieliv strides om den sparsomme tid.

Karikaturen: Den stresstruede
“Jeg skal bare lige om på den anden side af den her opgave, så bliver det hele bedre. Jeg kan arbejde mig ud af det.”

Faresignaler

  • Hjertebanken, hovedpine og dårlige søvnmønstre.
  • Du øger din arbejdstid og har en forventning om, at du så bliver færdig
  • Du har svært ved at sortere – hvis du er på vej mod stress, slår pandelapperne fra, og du mister overblikket
  • Du har det som et fluepapir, der suger alle arbejdsopgaver til sig.
  • Du ’leder nedad’ i krydspresset og er tilbøjelig til at tænke ’det bliver nok bedst, hvis jeg gør det selv’
  • Du tænker, at du er en særlig personlighedstype, der kan overkomme mere krydspres end andre.

Spørgsmål, du kan stille dig selv

  • Lever jeg min egen drøm eller andres?
  • Identificer: Hvor kommer krydspresset fra (samfund, organisation, mig selv, mine medarbejdere, min familie)?
  • Hvad er mit ansvar, og hvad skal jeg lægge fra mig?
  • Hvor meget vil jeg have, mit arbejdsliv fylder?
  • Hvad sker der, hvis jeg fortsætter den kurs, jeg er på nu?
  • Hvem kan hjælpe mig – som ikke er en tæt sammenvævet del af mit liv?

Det bedste råd i det indre krydspres
Som leder har du ikke fri, du holder fri. Beslut dig for på forhånd, hvornår du har fri – et klokkeslæt og ikke ’når du er færdig’, for der venter altid en ny opgave efter den, du troede var den sidste.​

Måske er du også interesseret i…

Pædagogisk lederuddannelse

Litteratur om krydspres

Læs mere om ledelse i krydspres i disse to gode grundbøger af Lotte S Lüscher

​Jesper Svenning Tellerup Larsen

Master i Uddannelsesledelse og Områdechef  i Skolen Sputnik

Uddannelsesansvarlig for Pædagogisk Lederuddannelse

Uddannet skolelærer, efteruddannet i systemisk ledelse og familieterapi.

20 30 17 85
jla@skolensputnik.dk