Når autisme påvirker spisningen – hvordan kan børn og unge støttes?

Læs i denne artikel om, hvorfor børn og unge med autisme oplever vanskeligheder med spisning, og hvordan vi bedst kan hjælpe. Du får også indblik i forskellen mellem spiseforstyrrelser og forstyrret spisning ved autisme.

Line Klæsø

Psykiatrisk sygeplejerske, Master i sundhedsfremme og VISO-specialist i Kursuscenter Sputnik

Line Bak

Cand.Scient. og ledende klinisk diætist

Mad og måltider er for mange børn og unge med autisme forbundet med betydelig sensorisk, kognitiv og emotionel belastning. Spisevanskeligheder handler ofte ikke kun om selve maden, men også om sansebearbejdning, regulering, belastning og behovet for tryghed og forudsigelighed. Konsistens, lugt, temperatur, sociale forventninger og ændringer i rutiner kan påvirke oplevelsen af måltidet og føre til stress, modstand eller meget selektiv spiseadfærd.

Spisevanskeligheder er meget udbredte blandt børn med autisme og kan omfatte selektiv spisning, madafvisning og udfordringer ved måltider. Studier viser, at børn med autisme har op til fem gange større risiko for at have spisevanskeligheder sammenlignet med jævnaldrende uden autisme (Vasilakis et al., 2022). Forskning viser desuden, at børn og unge med autisme langt hyppigere har sensorisk betingede spisevanskeligheder og begrænset variation i kost sammenlignet med neurotypiske børn. Hos mange hænger spisevanskelighederne tæt sammen med den måde, hjernen bearbejder sanseindtryk, struktur, rutiner og belastning på ved autisme.

Ved nedsat interoceptiv sans (vanskeligheder ved at mærke kroppens signaler som sult, tørst og mæthed) kan det bl.a. medføre, at behov for mad ikke registreres i tide eller oversesDerfor kan børn og unge med autisme opleve et stort behov for struktur, rutiner og forudsigelighed, hvilket kan have direkte betydning for regulering, trivsel og evnen til at gennemføre daglige aktiviteter som eksempelvis måltider (Se fx Vermeulen, 2024; Riccio, 2025).

Spisevanskeligheder

For mange børn og unge med autisme handler spisevanskeligheder ikke om manglende vilje eller opdragelse. Måltidet kan opleves som en situation med mange samtidige krav, sanseindtryk og uforudsigelige elementer.

Der kan eksempelvis være lyde fra bestik og samtaler, lugte fra forskellige fødevarer, sociale forventninger og usikkerhed omkring smag, konsistens eller temperatur. Samtidig kan barnet eller den unge allerede være overstimuleret inden måltidet starter. For mange kræver måltider derfor betydelig mental energi og regulering.

For nogle børn og unge kan måltidet opleves kaotisk eller direkte sensorisk overvældende. Andre bruger meget energi på at skabe struktur og forudsigelighed omkring spisningen gennem faste rutiner, bestemte rækkefølger eller behov for kendte fødevarer.

Hos børn og unge med både autisme og ADHD (AuDHD) kan måltider samtidig være præget af uro, impulsivitet, opmærksomhedsvanskeligheder og udfordringer med kropslig regulering. Nogle glemmer at spise, mens andre kan have svært ved at mærke sult og mæthed.

Både autisme og ADHD kan hver for sig påvirke regulering, opmærksomhed, struktur og trivsel. Når de optræder samtidig, kan spise- og måltidssituationer for nogle opleves yderligere komplekse.

Når omgivelserne misforstår spisevanskelighederne

Mange børn og unge med autisme møder forventninger om bare at skulle “smage” eller “vænne sig til det”. Men hvis spisevanskelighederne primært skyldes sensoriske eller neuropsykologiske forhold, kan pres og konflikter omkring mad føre til øget stress og endnu større modstand mod måltiderne.

Studier peger samtidig på, at pressede måltidssituationer og høje krav kan øge stress og sensorisk belastning omkring mad hos børn og unge med autisme (Mirizzi, 2024). Det betyder ikke, at man ikke kan arbejde med udvikling og variation i kosten. Men det kræver ofte en tilgang præget af struktur, forudsigelighed, visuel støtte og små realistiske skridt.

Hvad kan hjælpe ved autisme og spisevanskeligheder?

Skab struktur, rutiner og forudsigelighed. Mange børn og unge med autisme profiterer af faste rammer, tydelig struktur og genkendelige rutiner – også omkring måltider. Struktur og forudsigelighed kan reducere usikkerhed og skabe mere ro omkring spisningen (Mirizzi, 2024).

Det kan hjælpe at:

• Spise på faste tidspunkter
• Have kendte rutiner omkring måltidet
• Præsentere maden på en genkendelig måde
• Forberede barnet eller den unge på ændringer
• Reducere unødige sanseindtryk omkring måltidet

Jo mere forudsigelig situationen opleves, desto mindre mental energi behøver barnet eller den unge at bruge på regulering og håndtering af måltidet.

Visuel støtte og genkendelighed

Visuel støtte kan være hjælpsomt for børn og unge med autisme, som har behov for struktur og forudsigelighed omkring måltider. Konkrete og visuelle støttestrukturer kan hjælpe børn og unge med eksekutive vanskeligheder til bedre at skabe overblik.

I forhold til måltider kan visuel støtte reducere usikkerhed og gøre situationen mere genkendelig og overskuelig. For nogle børn og unge kan det være hjælpsomt at anvende konkrete billeder af deres egne måltider fremfor generelle piktogrammer eller standardbilleder. Genkendelige billeder fra barnets eller den unges egen hverdag kan gøre måltidet mere forudsigeligt og lettere at afkode.

Det kan eksempelvis være:

• Billeder af barnets egne tallerkener med kendte fødevarer
• Fotos af hvordan maden plejer at være anrettet hjemme
• Billeder af rækkefølgen i måltidet
• Visuelle oversigter over ugens aftensmad

For nogle børn og unge kan det skabe større tryghed at kunne se, hvordan måltidet forventes at se ud, inden det serveres.

Når regulering påvirker spisningen

Spisevanskeligheder ved autisme handler ikke altid kun om selve maden. Belastning, stress, træthed og sensorisk overstimulering kan påvirke både appetit, kropslige signaler og tolerance for forandringer (Mirizzi, 2024).

For nogle børn og unge bliver spisning vanskeligere i perioder med høj belastning eller mange skift i hverdagen. Her kan behovet for struktur, rutiner og kendte fødevarer blive endnu tydeligere. Kendte fødevarer kan i nogle tilfælde fungere regulerende og skabe oplevelse af tryghed og kontrol. Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet eller den unge ikke ønsker udvikling eller variation i kosten. Men udviklingen lykkes ofte bedst, når måltidet opleves trygt og overskueligt.

Tænk kostændringer i små skridt

Langsom tilvænning og små ændringer kan over tid have stor betydning i arbejdet med spisevanskeligheder. Forskning peger på, at nogle børn og unge profiterer mere af gradvis og tryg eksponering for nye fødevarer, frem for store forandringer eller direkte krav om at spise noget nyt (Vanderzalm, 2025). Tilgangen tager afsæt i små, overskuelige skridt, hvor barnet gradvist vænner sig til nye smagsoplevelser, konsistensen eller variationer af kendte fødevarer.

Eksempelvis kan:

🍟 Pommes frites gradvist udvides til ovnkartofler eller kartoffelbåde

🥣 Yoghurt langsomt varieres i konsistens, temperatur eller smag

🍝 Pasta introduceres i forskellige former, mærker eller tilberedninger

For nogle kan det i første omgang handle om blot at have maden på tallerkenen, se på den, dufte til den eller røre ved den, før det bliver relevant at smage. Målet er ikke nødvendigvis stor variation med det samme, men at skabe tryghed og gradvist udvide repertoiret i et tempo, som barnet eller den unge kan overskue (Vanderzalm, 2025).

Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder (ARFID)

Hos nogle børn og unge kan spisevanskelighederne blive så omfattende, at de medfører betydelige ernæringsmæssige, sociale eller funktionelle konsekvenser. Her kan der være tale om Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder (ARFID), som er en diagnose indenfor spise- og ernæringsforstyrrelser i ICD-11 (World Health Organization, 2022).

Studier peger på en betydelig overlapning mellem autisme og ARFID, hvor spisevanskelighederne ofte hænger sammen med sensorisk sensitivitet, rigiditet, angst og behov for forudsigelighed. Børn og unge med autisme og ARFID ses blandt andet hyppigere at have fødevarerelaterede sensoriske udfordringer og udtalt begrænset interesse for mad (Watts et al., 2023). Hvis barnet eller den unge har så omfattende spisevanskeligheder, at der er tale om ARFID, kræver det specialiseret og tværfaglig behandling.

Sammenfatning om autisme og spisning

Spisevanskeligheder ved autisme handler sjældent om kontrol af mad og krop. For mange børn og unge med autisme hænger måltider tæt sammen med sansebearbejdning, regulering, struktur, tryghed og oplevelsen af forudsigelighed.

Når omgivelserne forstår den bagvedliggende belastning og møder spisevanskelighederne med ro, struktur og realistiske forventninger fremfor pres og konflikter, øges muligheden for tryggere måltider og bedre trivsel.

Små justeringer i hverdagen kan gøre en stor forskel. Ofte handler det ikke om store forandringer, men om at skabe måltider, der opleves mere overskuelige, genkendelige og regulerende for barnet eller den unge.

Kilder