Kursus for dig som forælder – med redskaber til at forstå og hjælpe dit neurodivergente barn.
Når ens barn bliver vredt eller udviser kravafvisende adfærd, kan man som forælder stå tilbage og tænke: “Hvorfor sker det her (igen) – og hvad kan jeg gøre?” Det er netop de situationer, som vi arbejder med på dette kursus.
Med viden om mentalisering kan vi lære at genkende mønstre i både vores egen og vores børns adfærd, og vi kan få hjælp til at møde vores børn med større forståelse.
Du vil blive mødt af dygtige og empatiske undervisere, som har mange års professionel erfaring med børn og unge.
Mentaliseringskurset er for forældre og pårørende til neurodivergente børn og unge.
Hvad får du med hjem?
- Redskaber til at se bag dit barns adfærd og forstå reaktionerne.
- Konkrete strategier til at bevare roen i pressede situationer.
- Indsigt i dine egne reaktioner som forælder, og hvordan de påvirker samspillet.
- Et fællesskab med andre forældre, der kender til de samme udfordringer.
En vigtig del af kurset er fællesskabet. Du møder andre forældre, der forstår din hverdag, og som også leder efter nye måder at støtte deres børn på. Mange forældre fortæller, at netop dialogen i fællesskabet er noget af det mest givende.
Indhold på kurset “Forstå dit barn med mentalisering”
Kurset varer én kursusdag fra 9.00-15.00.
Viden om mentalisering og børn og unges følelsesliv
- Hvad er mentalisering og hvorfor er det vigtigt?
- Hvordan er mentalisering påvirket for børn med neurodivergens såsom autisme og ADHD?
- Hvordan kan nedsat mentalisering se ud hos dit barn?
- Mentaliseringssvigt – hvad er det, og hvordan kan du identificere det?
Værktøjer til at fremme mentaliseringsevnen
- Hvorfor får børn nedsmeltninger? Hvilke mentale tilstande kan ligge bag en uhensigtsmæssig adfærd hos dit barn?
- Hvordan kan du som forælder / plejeforælder / bedsteforælder mv. hjælpe dit barn med at forstå, regulere og sætte ord på egne følelser?
- Hvordan påvirker dit barns adfærd dig? Hvordan kan du træne din egen mentaliseringsevne og dermed støtte dit barn?
Hvem er mentaliseringskurset for?
Kurset er for forældre, bedsteforældre, plejeforældre m.fl. til neurodivergente børn.
Børn med autisme og ADHD har i særlig grad brug for hjælp til at registrere, gruppere og sætte ord på mentale og følelsesmæssige tilstande. Som forælder eller pårørende til børn med autisme eller ADHD, vil kurset derfor være særligt relevant.
Dit barn behøver ikke have en diagnose for at du kan deltage på kurset.
Det vægtes højt på kurset, at man møder andre ligestillede forældre – og at der via forskellige øvelser er mulighed for at tale sammen og udveksle erfaringer.
Kommende kursusdatoer
- 8. maj 2026 kl. 9.00-15.00
Sted og pris for mentaliseringskursus
- Kursuscenter Sputnik på Hejrevej 43, stuen, 2400 København NV
- 1.500 kr. inkl. moms. Prisen er inkl. fuld forplejning og materialer.
Kurset er gratis for forældre til børn, der går på Skolen Sputnik.
💡Hvad er mentalisering?
Kurset bygger på mentalisering. Det betyder, at vi træner evnen til at forstå tanker og følelser, både hos os selv og andre.
Mentalisering er en grundlæggende menneskelig kompetence, som har betydning for vores evne til at regulere vores følelser samt indgå i sunde og vedvarende relationer til andre.
Når vi mentaliserer, øver vi os i at stoppe op og spørge: “Hvad sker der mon inden i mig – og hvad sker der mon inden i mit barn – lige nu?”. Det lyder måske enkelt, men kan være en gamechanger i konflikter og svære situationer.
Børn med særlige behov kan have svært ved at regulere følelser. Mentalisering giver dig et sprog og nogle redskaber til at møde dit barn der, hvor det er – og hjælpe dit barn videre.
Læs artikel: Hvad er mentalisering og hvorfor er det vigtigt >>>
Læs artikel: Den kognitive diamant – model og redskab til angstbehandling >>>
Underviser i mentalisering

Anders Guldagger
Pædagogisk konsulent og VISO-specialist i Kursuscenter Sputnik.
Uddannet folkeskolelærer med systemisk-narrativ efteruddannelse.
Specialiseret i autisme, ADHD og psykisk sårbarhed og underviser fast på kurser i autisme, ADHD, mentalisering og konflikthåndtering.
