Kursus i skizofreni og psykoser

1- dags kursus i skizofreni og psykoser for fagpersoner. Kurset giver dig viden om skizofreni-diagnosen samt om psykotiske symptomer. Du får viden om tilgange og redskaber til at arbejde pædagogisk med mennesker, som har skizofreni og psykotiske episoder.

Kurset varer 1 dag fra 9.00-15.00 og udbydes i København.
Det er også muligt at booke et kursus i skizofreni og psykoser til arbejdspladser i hele landet.

Dit udbytte af skizofrenikurset:

  • Aktuel viden om skizofreni og psykoser.
  • Evne til at identificere psykosetegn.
  • Konkrete tilgange og redskaber, du kan bruge med borgerne.
  • Eksempler og cases, du kan relatere til dit praktiske arbejde.
  • Undervisning af autoriseret psykolog med efteruddannelse i psykosefeltet.
  • Kursusbevis, der dokumenterer din nye viden.

Indhold på kurset

Viden om skizofreni og diagnosens betydning

  • Viden om de forskellige psykosediagnoser i diagnosesystemerne.
  • Psykotiske symptomer og deres udbredelse
  • Hvad vil det sige at have en psykose?
  • Viden om skizofreni, årsager, symptomer og behandling
  • Tankeforstyrrelser, perceptionsforstyrrelser, hallucinationer og vrangforestillinger
  • En psykopatologisk model og et typisk skizofreni-forløb.

Tilgange, metoder og redskaber

  • Hvordan kan vi hjælpe? Miljøterapeutisk arbejde med skizofreni og psykoser
  • Recovery-baseret arbejde med mennesker med skizofreni
  • Stress-sårbarhedsmodellen
  • Video-case: ung med skizofreni

Din underviser på kursus i skizofreni og psykoser er autoriseret psykolog og VISO-specialist Anders Bonderup Kirstein. Anders har en 2-årig psykoterapeutisk efteruddannelse i behandling af psykoser og svære personlighedsforstyrrelser.

Målgruppe for kursus i skizofreni og psykoser

Selvom skizofreni i sig selv er en forholdsvis sjælden psykisk lidelse, så er psykose og psykotiske symptomer udbredte hos mange børn, unge og voksne med psykisk sårbarhed og med andre psykiatriske diagnoser. De fleste pædagoger, lærere, socialrådgivere, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, vejledere, familiebehandlere, jobkonsulenter m.fl. vil således løbende have brug for redskaber til at hjælpe mennesker med skizofreni og/eller med psykotiske episoder i deres arbejdsliv.

Kurset i skizofreni er for alle fagpersoner.

Tid og sted

Forår 2024

  • 30. april 9.00-15.00

Efterår 2024

  • 28. oktober 9.00-15.00

Der serveres morgenmad fra 8.30. Fuld forplejning er inkluderet i prisen.

Kurset i skizofreni og psykoser afholdes hos Kursuscenter Sputnik på Hejrevej 43, 2400 København NV.

Pris og tilmelding

1.800 kr. pr. deltager ekskl. moms.
Ved flere tilmeldte fra samme arbejdsplads får de efterfølgende deltagere 10 % rabat

Tilmeld dig kursus i skizofreni og psykoser 🞂🞂🞂

🚀 FAKTA

Kort om skizofreni som diagnose

Ca. 30.000 danskere har skizofreni, og årsager tilskrives en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer.

Mennesker med skizofreni og psykose vil ofte være påvirket på deres tænkning, virkelighedsopfattelse, følelsesliv og sociale funktionsniveau. Det er derfor vigtigt, at vi som fagpersoner kan støtte mennesker med skizofreni og psykose i en meningsfuld recoveryproces.

Underviser på kurset

Skizofreni underviser Anders Kirstein

Anders Bonderup Kirstein

Psykolog og VISO-specialist i Kursuscenter Sputnik. Autoriseret klinisk psykolog med 2-årig psykoterapeutisk efteruddannelse i behandling af psykoser og svære personlighedsforstyrrelser.

Tidligere chefpsykolog på Dyssegården – psykiatrisk dag- og døgnbehandlingsinstitution.  Anders har særligt erfaring med børn, unge og unge voksne med autisme, skizofreni og psykose, OCD, samt med kognitive og eksekutive vanskeligheder.


Har du brug for mere viden om psykisk lidelse?

Grundkursus i angst og psykisk lidelse 🞂🞂🞂

Selektiv mutisme, socialangst og autisme 🞂🞂🞂


Kommende kurser

Kursusstart Varighed

30. april 2024

1 dag 9-15

28. oktober 2024

1 dag 9-15

Tilmeld dig her

Ledige pladser

Få ledige pladser

Optaget

Kontakt os

Leder af Kursuscenter Sputnik
Lene Holst Holmgård
41 78 31 01

LHO@skolensputnik.dk