
Læs om tilknytning og tilknytningsforstyrrelser og få en pædagogisk model over de fire tilknytningsmønstre. Artiklen giver dig viden og redskaber til bedre at forstå tilknytning og adfærd hos børn og unge og dermed tilbyde den rette støtte.
Artiklen er udarbejdet af psykolog Anders Bonderup Kirstein og leder Lene Holmgård.
Hvad er tilknytning?
Tilknytning er et grundsystem hos alle mennesker, og vores tilknytningsmønster dannes i den tidlige barndom.
Barnet søger nærhed, sikkerhed og omsorg hos forældrene. Afbrydes eller afvises kontakten, er det skræmmende og pinefuldt for barnet, og barnets evne til at knytte relationer til andre senere i livet, påvirkes. Tilknytning bidrager afgørende til:
- Udviklingen af social-kognitive evner
- Udviklingen af evner til selvregulering og affekt-regulering
- Udviklingen af opmærksomhed og koncentration
Tilknytningsevnen bliver grundlagt i relationen mellem barn og forældre, men den kan modereres igennem livet, fx i mødet med dygtigt, nærværende pædagogisk personale.
Vil du dykke mere ned i tilknytning, så tjek vores kurser:
De fire tilknytningsmønstre
I tilknytningsteorien (John Bowlby m.fl.) taler man om fire tilknytningsmønstre. Det er ikke personlighedstyper og heller ikke psykiatriske diagnoser. Hvis man fx kigger på sin kollegagruppe, vil man se forskellige tilknytningsmønstre – det er helt normalt og ufarligt. Vi kan blot blive klogere på vores egne og andres reaktioner ved at kende til dem. Personer med et ængsteligt-undvigende tilknytningsmønster har fx ikke en beskadiget tilknytningsevne, de har bare en tilpasset ageren i relationer på baggrund af deres erfaringer fra barndommen.
De fire tilknytningsmønstre er:
- Sikker tilknytning
- Utryg-ambivalent tilknytning
- Utryg-undgående tilknytning
- Desorganiseret tilknytning
Tilknytningsmodellen ©
Modellen herunder viser, hvilke typiske tegn børn (og senere unge og voksne) med de fire tilknytningsmønstre udviser, og hvilke forventninger de har til at få hjælp – fx fra pædagogisk personale.
Afvisning af pædagogisk kontakt
For lærere og pædagoger kan det være en stor opgave at samarbejde med børn og unge, som I deres adfærdsmønster forventer afvisning eller overgreb. Børnene har typisk udviklet strategier til at overleve og undgå at blive yderligere sårede og skadede. Derfor kræver det enorm tålmodighed af det pædagogiske personale at rumme afvisning af kontakt, beskyldninger og uforudsigelig adfærd. Men det er netop denne vedvarende tålmodighed, forudsigelighed og mentalisering, som barnet / den unge har brug for for at kunne lære at regulere sig selv.
Case-eksempel tilknytning
Liva, 10-år, med utryg-undgående tilknytningsmønster
Liva er 10 år og går i 4. klasse. Som barn har hun ofte oplevet, at hendes forældre reagerede med irritation og afvisning, når hun var ked af det, slog sig, var syg eller bange. Liva har derfor fået en erfaring med, at sårbarhed er uønsket. Hun var et nemt institutionsbarn, og pædagogerne bemærkede, at hun ikke søgte trøst og opmærksomhed så meget som andre børn. I skolen fremstår hun meget selvstændig og er optaget af at vise, hun har styr på det, både i lege, relationer og opgaver. Når hun bliver ked af det, trækker hun sig væk fra de andre børn og voksne og håndterer situationen selv. Hun har et højt arousal-niveau og har mange bekymringstanker, men ønsker ikke at tale om dem med de voksne.
Det utrygt-undgående mønster kaldes også ængsteligt-undgående. Ængsteligheden understreger, at det har at gøre med angst. Børn med dette mønster er typisk mere angstfulde end børn med tryg tilknytning.
Hvor ser du selv tegn hos børn og unge, som måske kan relateres til barnets / den unges tilknytningsmønster? Hvis vi opfatter adfærden som tilknytningsadfærd, har det så betydning for, hvordan vi møder adfærden?
Mentalisering og tilknytning
Mentaliseringsevnen udvikles i tilknytningen, og evnen til mentalisering afhænger kraftigt af kvaliteten af de tidlige tilknytningsrelationer. Kort sagt: En mere tryg tilknytning medfører en bedre mentaliseringsevne.
Mentalisering er en medfødt kapacitet, men nogle mennesker er særligt udfordrede. Vi ved, at børn/unge med fx autisme, tilknytningsforstyrrelser og tilknytningstraumer kan være særligt udfordrede på mentaliseringsevnen.
Begrænset mentalisering kan medføre, at andre – fejlagtigt – kan opfatte en ung med nedsat mentalisering som uhøflig, følelseskold, selvhævdende eller endda beregnende. Når adfærden ligner disse træk, kan vi som pædagogisk personale komme til at møde adfærden med skæld ud eller hård grænsesætning. Barnet/den unge har i stedet behov for omsorg, spejling og mentalisering.
Hvad er tilknytningsforstyrrelser
Imens forskellige typer af tilknytning er almindeligt og ikke skal sygeliggøres, så er tilknytningsforstyrrelse en diagnose. Diagnosens fulde navn er ”Reaktiv tilknytningsforstyrrelse”. Den hedder sådan, fordi det er en reaktion på omsorgssvigt i den tidlige tilknytning hos omsorgspersoner.
Børn og unge med tilknytningsforstyrrelser reagerer typisk på én af to måder:
- Barnet vægrer sig ved kontakt, trækker sig tilbage og opsøger ikke trøst, hvis han eller hun er ked af det.
- Barnet har det, der kaldes en ”uhæmmet, uselektiv tilknytnings- eller kontaktform”. Det vil sige, barnet opsøger fremmede lige så meget som kendte omsorgspersoner og beder om hjælp grænseløst.
Autisme og tilknytningsforstyrrelser
Nogle varianter af tilknytningsforstyrrelser kan ligne en autismediagnose på grund af den undvigende kontakt. For lærere og pædagoger, der arbejder med børn og unge med autisme, kan det være relevant at vide, at man ikke kan stille både en autismediagnose og diagnosen tilknytningsforstyrrelse. Alligevel ses det ofte i praksis, og børn med autisme kan i samme grad som neurotypiske børn være omsorgssvigtede i den tidlige kontakt, ligesom de selvfølgelig også kan have forskellige typer af tilknytningsmønstre.
Tilknytning, belastningsreaktioner og traumer
Desorganiseret tilknytningsmønster og tilknytningsforstyrrelse har en nær kobling til traumer. Det skyldes, at barnet er omsorgssvigtet i en grad, så han/hun ofte har udviklet et tilknytningstraume. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at møde disse børn og unge med en traumebaseret tilgang.
Kursuscenter Sputnik tilbyder et 2-dages kursus om traumer og belastningsreaktioner og et 2-dages kursus i mentaliseringsbaseret metode. Læs mere her:xx
Traumekursus
2 kursusdage
Få viden og redskaber til at arbejde med traumebaserede, pædagogiske tilgange.
Kontakt os, hvis du er nysgerrig på mere viden:
Lene Holst Holmgård
Leder af Kursuscenter Sputnik.
Kontakt Lene for at booke et skræddersyet kursus om tilknytning. Temaet kan kombineres med mentalisering og/eller traumer.
Tlf. 41 78 31 01
Mail: LHO@skolensputnik.dk
Anders Bonderup Kirstein
Anders har 20 års erfaring som psykolog, herunder fra døgninstitution og klinisk praksis. Han har efteruddannelse i personlighedsforstyrrelser, tilknytning, mentalisering og mægling.
Anders underviser bl.a. på kurser i traumer og belastningsreaktioner, skizofreni, angst og psykiske lidelser og skræddersyede kurser om tilknytning.